Aftale om grøn trepart giver kommuner stort ansvar for at omlægge arealer

Rummet var fuldt af store ord som ”verdenshistorie” og løfter til ufødte børnebørn om langsigtede effekter, da regeringen og parterne i grøn trepart mandag aften præsenterede ”Aftale om et grønt Danmark”.

Med ved bordet har KL, regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Metal, Dansk Industri, Fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer siddet, og KL’s formand Martin Damm (V) er da også fuld af lovprisende ord om aftalen.

– Vi er glade for, at der nu er landet en meget ambitiøs aftale om den grønne omstilling. I kommunerne er vi klar til at stå i spidsen for, at vi får omlagt vores arealer med fokus på naturen, helheden og lokalt samarbejde, så vi sikrer, at der både er plads til landbruget og naturen. Fordi vi nu står sammen alle parter, har vi svarene på at løse mange af de udfordringer, vores klima og vandmiljø står overfor, og som det har været svært at løse hver for sig. Det er store forandringer af vores land, der lægges op til, og aftalen vil ændre de danske arealer i årtier frem, siger han i en pressemeddelelse.

Kommuner skal planlægge

Aftalen indeholder konkrete initiativer, der skal understøtte, at Danmark når i mål med sine målsætninger for den grønne omstilling.

Blandt andet skal der rejses 250.000 hektar skov svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm, der skal udtages 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde, og der skal være mindst 20 procent beskyttet natur.

Og her får kommunerne en central rolle med at sikre lokal forankring og at planlægge. For når aftalen skal gå fra papir til praktik, er det kommunerne, der har ansvaret – blandt andet for at udarbejde en omlægningsplan senest i 2025 med afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov.

– Det er afgørende, at alle parterne har forpligtet sig på, at vi nu skal i mål, og her har kommunerne fået et særligt ansvar, som vi er klar til at tage på os. I kommunerne kender vi lodsejerne og de lokale forhold bedst, og vi er derfor glade for, at det også er kommunerne, som får ansvaret for den lokale omstilling. Vi ser frem til samarbejdet med lodsejerne og de øvrige centrale parter. Det er lokalt, at man skal finde de gode løsninger til at få plads til det hele, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg i pressemeddelelsen.

Kommunernes opgave forankres i de 23 eksisterende lokale vandoplandsstyregrupper (VOS’er), der blandt andet består af repræsentanter fra kommunerne i hovedvandoplandet, og som nu udvides med flere centrale aktører.

Der er i aftalen afsat økonomi til den ekstra opgave, som kommunerne skal løse. Økonomien vil blive fordelt blandt kommunerne efter behov.

40 milliarder og lokal indsats

For at understøtte omstillingen og omlægningen af de danske arealer, heriblandt det danske landbrugserhverv, skal der med aftalen etableres en samlet arealfond for Danmark. Med fonden afsættes omtrent 40 milliarder kroner til at understøtte den danske arealomlægning. Midlerne skal gå til skovrejsning, forbedring af vandmiljøet, jordfordeling og meget mere. Danmarks Grønne Arealfond skal fungere i tæt samspil med den lokale omlægningsindsats, som kommunerne står i spidsen for.

– Det er en forudsætning for, at vi når vores klima- og vandmiljømål, samt beskytter og udvikler vores natur til gavn for kommende generationer, at vi både har plads til landbrug, skov, natur og vådområder. Det er også vigtigt, at vi øger tempoet i omstillingen, og vi er derfor glade for, at der kommer en arealfond, og at den skal tænkes sammen med den lokale indsats, siger Martin Damm.

KL, regeringen og de andre parter er ligeledes blevet enige om, at der er behov for meget mere skov og bedre vandmiljøer i Danmark. Derfor skal landbrugsarealer i sårbare områder omlægges til natur eller anden anvendelse for at sikre et sundt vandmiljø og få plads til mere natur og biodiversitet.

Den kommende CO2-afgift på landbruget, samt yderligere 22 milliarder kroner skal medvirke til at skabe de økonomiske rammer for, at 250.000 hektar ny skov kan etableres frem mod 2045. Det er på størrelse med Bornholm og Lolland-Falster til sammen.  

– Vi er enige om, at det er vigtigt at komme i gang med skovrejsningen hurtigst muligt, og at skoven skal målrettes de områder, hvor behovet for at reducere kvælstoffet er størst. Vi har længe efterspurgt, at der bliver tænkt langsigtet, og at rammerne for at nå i mål med den grønne omstilling kommer på plads. Der skal være mere og bedre natur i Danmark samtidig med, at vi sikrer et godt vandmiljø, siger Birgit S. Hansen.