KL glæder sig over eksperters anbefalinger til beskæftigelse – men milliardbesparelse står stadig i vejen for succes

Der skal være færre regler og krav, bedre plads til individuelle indsatser og mulighed for, at kommunerne frit kan vælge, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen. Sådan lyder nogle af ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Og dem er der meget godt i, mener Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

– Hvis man ser bort fra det forhold, at regeringen har bundet ekspertgruppen på, at de skal finde besparelser for tre milliarder kroner, så synes jeg, at det indholdsmæssige er et godt reelt bud på, hvordan man kan forenkle beskæftigelsessystemet til det bedre. De lægger op til at skabe et nyt og mere enkelt beskæftigelsessystem med større frihedsgrader for eksempel til kommunerne, så vi ikke skal løbe spidsrod mellem proceskrav og en uoverskuelig mængde lovkrav. Det er værd at kvittere for, siger han.

Ekspertgruppen kalder selv det, de har lagt op til, for ”den største frisættelse og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde.” Og Peter Rahbæk Juel kvitterer da også for det, han betegner som et bud på et systemopgør.

– Jeg glæder mig til, at vi får en reel diskussion om, hvordan vi kan forandre vores beskæftigelsessystem, siger udvalgsformanden og glæder sig over, at eksperterne anbefaler, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal være kommunalt forankret, og at kommunerne selv kan bestemme, hvordan de vil organisere sig, når jobcentrene af regeringen er blevet dømt ude.

– Jeg synes, det er en klog anbefaling. Arbejdsmarkedet kan se meget forskelligt ud rundt omkring, og derfor kan opgaven også variere. Nogle steder giver det rigtig god mening at have beskæftigelse og socialområdet sammen, andre steder kan det være uddannelse og beskæftigelse. Derfor giver det mening at give frihed til, at kommunerne bedst muligt kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter de lokale og regionale forhold, som arbejdsmarkedet efterspørger, siger han.

En havkat i hyttefadet

Men det er altså en uundgåelig torn i øjet, at regeringen har lagt op til, at der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, mener Peter Rahbæk Juel.

Sparekravet blev fremlagt allerede i regeringsgrundlaget sammen med en dødsdom over jobcentrene, og det er også det opdrag, ekspertgruppen har arbejdet ud fra. Ekspertgruppen mener, at der med dens anbefalinger kan spares 1,2 milliarder kroner på driften, 1 milliard kroner på øvrig vejledning og opkvalificering, 600 millioner kroner på øvrige indsatser og 200 millioner kroner på beskæftigelseseffekt og afledte ydelsesmæssige konsekvenser.

Men det sker altså ikke, uden borgerne kan mærke det, advarer Peter Rahbæk Juel.

– Der er en ordentlig havkat i hyttefadet her, og det er besparelsen. Der ligger et stort ansvar hos regeringen og Christiansborg, og jeg håber, de ikke går i gang med at høste, før vi har sået. Ekspertgruppens rapport indeholder noget, som virkelig kan blive godt. Men det er også vigtigt, at man får sået frøene og kultiveret dem, inden man begynder at høste pengene, siger han.

Ifølge ekspertgruppen kan anbefalingerne føre til, at antallet af årsværk i beskæftigelsesindsatsen kan reduceres med cirka 3.500 årsværk. Men Peter Rahbæk Juel advarer mod at tro, det er så let.

– Hvis man bare kører lige ud ad landevejen og fjerner mange tusinde medarbejdere fra jobcentrene, så er det jo ikke en forandring til det bedre, vi får. Det vil skabe kaotiske tilstande på et område, som der er rigtig mange penge i – både i forhold til den strukturelle ledighed og i forhold til at rekruttere arbejdskraft til de mange virksomheder, der skriger på arbejdskraft, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

– Jeg er meget skeptisk over for, at man kan gennemføre de besparelser, uden det vil have en negativ effekt på beskæftigelsessystemet. Det har vi ikke brug for hverken lokalt eller nationalt. Derfor er det min klare anbefaling til regeringen og Folketinget, at vi skal kigge på indholdet først og fremmest.

Viser det sig, at det virker, vil KL dog gerne være med til at kigge på økonomien, understreger Peter Rahbæk Juel.

– Jeg kender ikke en borgmester, en jobcenterchef eller nogen andre i kommunerne, der synes, det er vigtigt, at vi har et specielt dyrt beskæftigelsessystem. Det er et område, man ikke ønsker at bruge flere penge på end højst nødvendigt. Omvendt er vi pinedød bevidst om, at hvis vi ikke har et effektivt og aktivt beskæftigelsessystem, så mangler virksomhederne arbejdskraft, de ledige får ikke hjælp til at komme i job, og så er der risiko for, at den strukturelle ledighed vil stige, og det koster kassen nationalt. Derfor vil vi altså gøre det i den rigtige rækkefølge, og når vi kan se, at frugterne er der, så er vi også med på at høste dem. Vi skal selvfølgelig ikke have et unødigt dyrt beskæftigelsessystem.