Borgmester vil ikke være borgmester igen: Her er ugens navnenyt
Danske Kommuner sikrer i dette opsamlingsheat et overblik over ugens navnenyheder.
Vi begynder i Allerød Kommune, hvor borgmester Karsten Längerich (V), der har siddet på posten siden valget i 2017, har besluttet sig for at stoppe som borgmester ved næste kommunalvalg. Han meddeler desuden, at han endnu ikke har taget stilling til, om han genopstiller ved kommunalvalget.
– Jeg nyder at være borgmester, og det er et spændende hverv, hvor man har en unik mulighed for at påvirke lokalsamfundets udvikling. Det har været en givende rejse for mig at være borgmester og arbejde for demokratiet og vores lokalsamfund. Det har givet mig lyst til at gå andre veje og anvende den enorme viden og de relationer, jeg har opbygget gennem min tid som borgmester, på andre måder. Derfor vælger jeg at stoppe som borgmester, mens jeg har fortsat har mange år foran mig i mit arbejdsliv, skriver Karsten Längerich på Facebook.
I Næstved siger et andet byrådsmedlem farvel. 1. juni tiltræder Anders Gjesing (S) som administrerende direktør for Næstved Kommunes forsyningsvirksomhed NK-Forsyning og Envafors, hvor han i dag er bestyrelsesformand. Samtidig udtræder han af byrådet.
Næstformand i NK-Forsyning, Lars Erik Clausen erkender, at ansættelsen er utraditionel.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her