Wilbek: Flere penge til socialområdet er ikke en forhåbning – det er en forventning
Botilbudsområdet var i fokus, da formand for KL’s socialudvalg Ulrik Wilbek (V) gik på scenen med Torben Tranæs, der har stået i spidsen for ekspertudvalget på socialområdet. Wilbek byder de nye aftaler på socialområdet velkommen, men der er også brug for penge for at løse udfordringerne med løbske udgifter på det specialiserede socialområde.
– Nu er vi nået til et område, hvor der er rigtig mange holdninger og rigtig mange følelser. Et område, der er blevet diskuteret og debatteret meget de senere år. Og heldigvis for det.
Sådan indledte formand for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), snakken om det specialiserede socialområde på KL’s Social- og Sundhedspolitisk Forum.
– Vi ved alle, der har været en udfordring – for at sige det mildt. Stigende udgifter har gjort det sværere at få budgetterne til at hænge sammen, og det er gået ud over vores anden velfærd. Vi bruger flere penge, men det er uklart, om servicen også bliver bedre. Derfor har vi insisteret på flere penge og på hjælp til at styre udgifterne, fortsatte han.
For nylig landede de endelige anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet – også kendt som Tranæs-udvalget – der kom med netop styringsredskaber, og i sidste uge indgik regeringen og KL en delaftale på det specialiserede socialområde, der realiserer 11 af de seneste 19 anbefalinger fra Tranæs-udvalget. Aftalen kom i hælene på en rammeaftale på handicapområdet, og dermed var der masser at tage fat på fra scenen i Aalborg Kongrescenter.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her