AE: Styrket indsats i folkeskolen rammer ikke, hvor behovet er størst
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at de 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik, der er en del af den nye folkeskoleaftale, rammer skævt. Man bør dog kigge mere nuanceret på det, mener Jesper Greth (V), borgmester i Rebild.
Foto: Colourbox
I marts blev partierne i Folketingets folkeskoleforligskreds enige om en ny aftale for folkeskolen, der blandt andet afsætter 500 millioner kroner om året til en styrket indsats i dansk og matematik for de 10 procent af eleverne, der er fagligt mest udfordret.
Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) peger på, at pengene ikke bliver brugt, hvor de ville gøre størst gavn.
Indsatsens målgruppe – de 10 procent mest fagligt udfordrede – findes nemlig på hver enkelt skole i stedet for på landsplan, og dermed er der ifølge AE mange i målgruppen, der ikke vil modtage den styrkede indsats, fordi de går på en skole, hvor der er mange fagligt udfordrede elever.
På fem procent af landets folkeskoler bestod alle elever sidste år både dansk og matematik. På 15 procent af skolerne dumpede mere end hver femte. Men begge type skoler får med aftalen lige mange penge.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her