Gå til hovedindhold
Arbejdsmarked
Beskæftigelse
Uddannelse

Fortsat lang vej til målsætning om færre unge uden uddannelse og job

I 2030 må højst 3,5 procent af de unge under 25 år være uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, lyder målsætningen i FGU-aftalen fra 2017. Men de seneste år er udviklingen stagneret, og der er fortsat lang vej til at nå målet, lyder det i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Foto: Danmarks Evalueringsinstitut

21. 05. 2024 - kl. 15:54
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

I 2016 stod 7 procent af de unge mellem 15 og 25 år uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og uden job. VLAK-regeringen besluttede i 2017 sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten at gøre noget ved det.

Med en målsætning om at halvere andelen inden 2030, så kun 3,5 procent står uden ungdomsuddannelse og job, besluttede partierne blandt andet at etablere en ny uddannelse, den forberedende grunduddannelse (FGU), ligesom den kommunale ungeindsats blev omorganiseret.

Nu, fire år inde i FGU’s levetid, tyder det på, at uddannelsen virker. I hvert fald formår den at sende de fleste elever videre i enten beskæftigelse eller på en ungdomsuddannelse.

Men kigger man på gruppen af unge under 25, der står uden job og uddannelse, har dens størrelse stort set ikke ændret sig siden 2021. 

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her