Gå til hovedindhold
Økonomiaftale
Folketinget
Økonomi

Økonomiaftalen er på plads: ”Den langt bedste aftale, der er indgået for landets kommuner”

Både servicerammen og anlægsrammen bliver løftet i årets økonomiaftale. Både KL-formand og finansministeren kalder aftalen den bedste, de har været med til at indgå.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

31. 05. 2024 - kl. 11:30
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk

Indhold

    Kommunerne får i 2025 et løft af servicerammen på 3,4 milliarder kroner. Anlægsrammen bliver hævet til 20,3 milliarder kroner næste år – for 2024 var loftet 19,4 milliarder kroner.

    Det er de tørre tal i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, der netop er blevet præsenteret.

    KL’s formand Martin Damm (V) er da også meget tilfreds med den aftale, der er indgået. Det lod han vide, da han trådte ud af glasdøren foran Finansministeriet.

    – Op til aftalen har vi sagt, at vi stod ved en skillevej, fordi vi i en årrække i kommunerne har fået penge til flere børn og ældre, men også haft et udgiftspres. Det har gjort, at vi har trukket nogle veksler på de borgernære velfærdstilbud. Derfor har det været helt afgørende for os, at vi kom op på et beløb, hvor vi kan håndtere det, og så kan vi begynde at investere i de lokale velfærdstilbud, sagde han.

    Det mener han, at kommunerne kan med den her aftale. Det er 11. gang, Martin Damm er med til at indgå en økonomiaftale, og han er svært glad for den – blandt andet fordi staten har valgt at indskrænke sin administration med 1000 årsværk og bruge pengene på lokal velfærd, hvilket han kvitterede for.

    – Det er den langt bedste aftale, der er indgået for landets kommuner. Nu er vi kørt fra skillevejen ned ad velfærdens vej, og vi håber, at vi kan holde bilen på den vej de kommende år. Det er et markant skifte, vi står over for, og vi kører ned ad den vej, vi har bedt om. Vi kan med sikkerhed sige, at nu er der nogle muligheder. Vi kan ikke fikse alt i alle kommuner, men der er sket en ændring, og nu kører vi ned ad den vej, der hedder velfærd, siger han.

    ”Største løft i 15 år”

    Løftet på de 3,4 milliarder kroner af servicerammen indeholder dog de 546 millioner kroner, regeringen allerede har afsat til et kvalitetsløft af ældreplejen i ældreloven. Derudover indebærer det, at de kommunale udgifter til administration skal nedbringes med 242 millioner kroner i 2025.

    For anlægsrammen på 20,3 milliarder kroner gælder det, at løftet fra sidste års 19,4 milliarder kroner indeholder de 888 millioner kroner, regeringen med den nye folkeskoleaftale afsatte til at investere i bedre faglokaler. Derudover udgør kommunernes likviditetsfinansiering 500 millioner kroner.

    Regeringen og KL er også enige om at hæve særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, så den i 2025 udgør 800 millioner kroner. Sidste års aftale afsatte 734 millioner kroner. Derudover afsættes der en lånepulje på 200 millioner kroner til vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer.

    Også finansminister Nicolai Wammen (S), der har været med til at lave seks økonomiaftaler, glæder sig over årets resultat.

    – Det her er den, jeg er suverænt gladest for. For med aftalen kan vi give det største løft i forhold til kommunernes driftsøkonomi i 15 år. Vi hæver med 3,4 milliarder kroner. Det er et meget meget stort løft, vi laver der. Der vil kunne ske markante investeringer i den nære velfærd for borgerne. Det kan lade sig gøre, fordi vi har en bomstærk dansk økonomi med styr på inflationen, og det giver nogle økonomiske muskler til at vi selvfølgelig også kan bruge noget af det her på velfærd. Det får vi nogle nye og bedre muligheder for med den her aftale i forhold til andre år, siger han

    Langsigtet planlægning af klimaindsats

    KL pegede forud for forhandlingerne på, at klimaudfordringerne skulle spille en rolle. Formand Martin Damm (V) pointerede, at der hverken er nationale mål for hvor meget, hvornår og hvordan, vi skal beskytte os mod oversvømmelser.

    Samtidig slog flere borgmestre på tromme for, at der skulle afsættes penge i økonomiaftalen til mere klimasikring.

    I aftalen fremgår det, at ”parterne er enige om løbende at drøfte og samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, samt hvordan lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen. Det kan eksempelvis være ved at se på barrierer for lokale løsninger og rammerne for kommunernes indsats.”

    Mere fra forsiden