Blandt de første i verden: Roskildes klimaplan lever op til nye standarder

I 2019 blev 20 danske kommuner en del af projektet DK2020, hvorigennem de forpligtede sig til at lave klimaplaner, der flugter med Parisaftalen.

Samtidig forpligtede de sig til – med højst fem års mellemrum – at opdatere klimaplanerne, så de lever op til de nyeste kriterier fastsat af det globale netværk af storbyer C40, der har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.

Siden blev DK2020-samarbejdet til Klimaalliancen, som i dag tæller samtlige 98 kommuner.

Blandt de første 20 kommuner var Roskilde Kommune. Derfor er de også blandt de første, der har skullet revidere klimaplanen. Og som den første kommune i Danmark – og som et af de første områder i hele verden – har Roskilde Kommune nu fået en klimaplan, der flugter med C40’s nyeste klimastandarder.

Onsdag godkendte byrådet den nye plan.

– Vi har arbejdet med klimaet i mange år, så på den måde er det jo bare en fortsættelse af det arbejde, der har været i gang, og så ender vi lidt tilfældigt med at blive de første. Men det er da sjovt, og man bliver lidt stolt over det, siger borgmester Tomas Breddam (S).

Men planen alene gør det ikke.

– Det vigtigste er jo implementeringen. Det fyldte meget på byrådsmødet. Vi har lagt nogle gode spor ud undervejs, der har involveret både borgere, civilsamfund og virksomheder, så jeg tror ikke, den nye og mere ambitiøse plan kommer bag på nogen. Og det er jo første skridt i forhold til implementeringen, og det kan vi være stolte af. Vi har gjort det nemmere for os selv ved at involvere så mange som muligt i processen, siger Tomas Breddam.

Svært område

Målet er fortsat, som med den tidligere klimaplan, at Roskilde Kommune som geografisk område er CO2-neutralt i 2040.

Specialkonsulent i Roskilde Kommunes afdeling for byudvikling og grøn omstilling Jannik Egelund fortæller, at den oprindelige plan allerede har sendt Roskilde godt på vej.

– Planen har været med til at sætte tonen for, hvad vi vil arbejde med, og den har bidraget til, at vi konkret har kigget på en række forskellige områder, hvor energiområdet i særdeleshed har været et fokus. Når vi kigger på CO2-kurven, kan vi se, at vi er på rette nej. Vi flytter noget, og langt de fleste handlinger, der blev sat i søen med den forrige klimaplan, er vi enten i mål eller i gang med, siger han.

Den nye klimaplan indeholder blandt andet en ny vision for reduktioner i de forbrugsbaserede udledninger og et mål om, at de skal nedbringes. Det har været et krav fra C40, der sammen med Concito skal godkende Klimaalliancens klimaplaner.

– Vi kommer til at have meget større fokus på de forbrugsbaserede udledninger, og vi er dybt afhængige af, at borgerne og virksomhederne i kommunen begynder at være med. Det forsøger vi at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe på vej, siger Jannik Egelund.

Af visionen for området fremgår det, at kommunen vil arbejde målrettet med at reducere udledningerne. Første skridt bliver at kortlægge mulighederne. Senere vil der blive sat specifikke mål og delmål for de enkelte sektorer.

Men det er et nyt område, og det er svært. Og når man er de første til at tage fat på et nyt område, er der ikke megen hjælp at hente hos naboerne.

– Vi er lidt udfordrede, fordi vi er tidligt ude. Vi mangler en masse tal for de forbrugsbaserede udledninger, og vi sidder alle sammen og forsøger at finde ud af, hvordan vi skaffer de tal, vi har brug for, så vi ved, hvor vi kan sætte ind. Vi ved jo godt, at de store udledninger kommer fra fødevarer og byggeri. Men hvad er det præcist, vi skal ind at rode med?, siger Jannik Egelund og fortsætter:

– Det er da sjovt, at vi er blevet de første, og det har også været med til at skubbe lidt på vores ambitioner. Men det gør det lidt besværligt, for der er ikke rigtig nogen steder, vi kan kigge mod. Vi har dog haft en god dialog med Concito og C40. Og det er også mit indtryk, at de har kunnet bruge vores arbejde til at rette ind i forhold til, hvad det er realistisk, man kan bede kommunerne svare på. På den måde har det været en god gensidig dialog.

Erfaringsudveksling i system

Borgmester Tomas Breddam glæder sig over, at Roskilde Kommune tidligt stemplede ind i den fælles kommunale kamp mod nulemission.

– Vi var ret tidlige til at udpege et klima- og miljøudvalg, der havde ansvaret for det. Vi havde i Roskilde i forvejen ret høje klimaambitioner, og de har efterfølgende fået endnu mere luft under vingerne af, at vi var blandt de kommuner, der blev hårdest ramt af stormen Bodil. Det har medført en øget opmærksomhed på området og på at håndtere CO2-udledningerne, siger han.

Og Roskilde skal være ambitiøse på området, slår borgmesteren fast.

– Vi er ambitiøse på en lang række områder. Vi ligger godt i forhold til København, vi har en god offentlig infrastruktur, og vi er privilegerede af at have mange borgere med god økonomi. Vi har været firstmovers, og det, føler jeg, er det rigtige for en kommune som Roskilde. Vi behøver ikke nødvendigvis at have de allerhøjeste klimaambitioner, men vi vil gerne være blandt de bedste, siger han.

Som firstmovers kommer Roskilde Kommunes erfaringer også til at kunne hjælpe de kommuner, der lige om lidt følger i Roskildes fodspor og vedtager nye klimaplaner.

– Allerede på næste møde i Kommunernes Klimahandlingsudvalg skal jeg redegøre for ”dos” og ”don’ts” i forhold til det nye koncept for klimaplanerne. De erfaringer, vi har gjort os i Roskilde, skal ud til de andre kommuner i Danmark. Og det er jo det, vi gennem Klimalliancen og klimahandlingsudvalget i KL har sat i system, siger Breddam.

Særligt erfaringerne med det nye arbejde med forbrugsbaserede udledninger – eller i hvert fald den nye vision for arbejdet – skal bredes ud, hvor det er muligt.

– Det, jeg synes, er mest spændende i indsatsen, er, at vi har fået en vision omkring de forbrugsbaserede udledninger, der har været svære at håndtere i klimaplanen. Vi har arbejdet med dem før, men vi kommer til at høre mere til dem, siger borgmesteren og fortsætter:

– I og med vi er de første, der kommer til at sætte system på det, vil vi også rigtig gerne ud at fortælle om det. Vi har nogle medarbejdere, der kommer til at få praktiske erfaringer med, hvordan man som kommune kan arbejde med de forbrugsbaserede udledninger. Det vil de gerne fortælle andre kommunale medarbejdere om.

Og så glæder borgmesteren sig over, at den nye klimaplan også kommer til at betyde 1.000 hektar ny skov i Roskilde Kommune.

– Det kommer til at batte, siger han.

Teknologi bliver afgørende

I den nye plan tilføjes nye delmål til de eksisterende klimamål, der ud over CO2-neutralitet i 2040 blandt andet også tæller et mål om en CO2-neutral el- og varmeforsyning i 2030.

CO2-udledningen indenfor kommunegrænserne skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til 2021 og med 84 procent i 2035.

Men træer gør det ikke alene. Målet om CO2-neutralitet afhænger af muligheden for at opfange og lagre CO2 med CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage).

Det skal bidrage med en ”negativ udledning” på 53.000 tons CO2 i 2040. Men teknologien er ikke klar endnu.

Jannik Egelund kalder det et svært dilemma.

– Det er en grundlæggende forudsætning for CO2-neutralitet i 2040, at man når målet omkring CO2-fangst i Danmark. Det er det også for alle andres klimaplaner. Men overordnet er man ikke ret langt med teknologien, siger han og fortsætter:

– Til sammenligning vil vores 1.000 hektar ny skov optage 6.000 tons CO2 om året. Hvis CO2-fangsten glipper, er skovrejsning den eneste anden metode, vi reelt kan arbejde med. Så skal vi op på 10.000 hektar – det svarer til halvdelen af Roskilde Kommunes areal – og det bliver nok alligevel ambitiøst nok.