Jacob Bundsgaard lukker døren til kommunalpolitik – og kommer med sidste opfordring til Christiansborg

Det trak for alvor overskrifter, da Jacob Bundsgaard (S) for nogle uger siden meldte ud, at han ville forlade borgmesterposten i Aarhus. Og det kom bag på selv Jacob Bundsgaard, hvor stor interesse der var for hans beslutning om at stoppe som borgmester.

– Det blev en noget større historie, end jeg lige havde regnet med, konstaterer Jacob Bundsgaard om mediedækningen, der hurtigt tog fart, og hvor flere spekulerede i, hvad det egentlige motiv mon var.

Var han blevet bedt om at gå af S-toppen? Var det et resultat af møgsager eller et dårligere valg sidste gang? Selv kaldte han det en ”personlig beslutning” og gjorde klart, at han efter knap 25 år i kommunalpolitik havde lyst til at prøve noget andet. Og spekulationerne giver han ikke meget for.

– Det er jo sådan, det er – det er brændstoffet og forretningsmodellen hos medierne, at der skal sidde nogle journalister og interviewe andre journalister om, hvad de tror. Men jeg mener, man skal lytte til, hvad folk siger og tage det for gode varer. Min erfaring er, at det faktisk oftest er tilfældet, at det passer, slår Jacob Bundsgaard fast.

Onsdag går han til sit sidste byrådsmøde i Aarhus, hvor han vil bede om lov til at udtræde af byrådet.

– Det er selvfølgelig med et vist vemod, for der er mange gode oplevelser, venskaber og relationer, som man ikke nødvendigvis siger farvel til, men som man i hvert fald kommer til at skulle have i en ny sammenhæng. Og det at være borgmester er selvfølgelig et job og en opgave, men det er jo i lige så høj grad en livsstil, som jeg siger farvel til. Men jeg kan forhåbentlig skifte spor til noget andet spændende, siger Jacob Bundsgaard.

Drømmen om en bedre by

Da Jacob Bundsgaard blev valgt til byrådet i Aarhus for første gang ved kommunalvalget i 2001, havde han et ønske om at gøre Aarhus til en bedre by med mere lige muligheder for alle.

– Jeg var drevet af en social indignation og et ønske om at gøre noget ved den negative sociale arv og skabe en mere retfærdig by. Det var både på baggrund af nogle oplevelser i Aarhus, men også i udlandet, hvor det stod klart for mig, at det med at have et stærkt velfærdssamfund ikke er noget, der er givet. Det er en beslutning, vi har truffet, og så skal vi også arbejde for det, fortæller Jacob Bundsgaard og tilføjer, at hans ambitioner om at gøre Aarhus til en bedre by er lykkedes:

– Aarhus er et helt andet sted i dag, end vi var, da jeg startede. Det er en bedre by. En mere retfærdig by. Og en mere spændende by. Og hvis man ikke vil tage mit ord for det, kan man jo bare kigge på de sidste fire år, hvor vi er blevet kåret til verdens lykkeligste by, eller de gange, vi er blevet kåret som Danmarks bedste studieby, eller spørge de 85.000 aarhusianere, der er flyttet til byen, siden jeg begyndte at beskæftige mig med byrådspolitik.

I 2009 blev han rådmand for kultur og borgerservice, og året efter overtog han rådmandsposten for børn og unge. I 2011 blev Jacob Bundsgaard borgmester efter nuværende finansminister Nicolai Wammen (S), der forlod borgmesterposten for at stille op til Folketingsvalget.

I alt 22 år i kommunalpolitik er det blevet til, og Jacob Bundsgaard betegner sin kommunalpolitiske karriere som et privilegium.

– Vi har i Danmark valgt en model, som er verdens mest decentrale, hvor en meget stor del af beslutningskraften og økonomien er lagt ud til kommunerne. Det gør, at man kan træffe beslutninger helt tæt på den enkelte borger og dermed også tilpasse service, struktur og andet, så det passer til det, borgerne gerne vil have, og som de fleste efterspørger. Det, synes jeg, er en kæmpe gave til vores demokrati og samfund, for det gør, at vi kan løse opgaverne bedre, siger Jacob Bundsgaard, der også har været både formand og næstformand i KL, og fortsætter:

– Jeg synes også, det har været et kæmpe privilegie at få lov til at være med til at stå i spidsen for de danske kommuner. Det er helt vildt vigtigt, at kommunernes interesser bliver varetaget, for ellers forsvinder deres stemme, og så bliver alle beslutninger truffet på Christiansborg og i ministerierne.

Mangler fælles billede af virkeligheden

Da Jacob Bundsgaard tog hul på sin kommunalpolitiske karriere, var der meget, der var anderledes som byrådspolitiker. Live-kanaler med nyheder i døgndrift og sociale medier har skruet hastigheden i vejret og stillet nye krav til politikerne, men også givet dem nye kanaler til at nå vælgerne. Mest af alt har Jacob Bundsgaard dog hæftet sig ved en udvikling, han er bekymret for: folketingspolitikernes evne til at lytte til kommunerne.

– Jeg tror, der ligger en opgave i at sikre tilstrækkelig forståelse og samlingskraft mellem det lokale beslutningsniveau i kommunalbestyrelserne og Christiansborg. Jeg synes til stadighed, det er en stor opgave at sikre, at der hos alle 179 beslutningstagere på Christiansborg er en forståelse for den måde, kommunerne arbejder på, siger han.

Jacob Bundsgaard understreger, at han har oplevet stor forståelse hos skiftende regeringer. Men det halter altså hos mange af Folketingets øvrige medlemmer.

– Det er blevet stadigt vanskeligere gennem årene at få et fælles billede af virkeligheden. Måske hænger det sammen med, at vi har fået et mere fragmenteret billede af partier i Folketinget, der ikke alle har en stærk kobling til et kommunalt bagland. Det gør en forskel for forståelsen for de hverdagsproblemer, vi arbejder med i kommunerne.

Kommunernes sværeste opgave

Dén udfordring overlader Jacob Bundsgaard altså til andre at kæmpe videre med, mens han selv husker tilbage på sine egne store oplevelser og udfordringer: en personlig invitation fra USA’s daværende præsident Barack Obama, der gerne ville have Jacob Bundsgaard til at komme og fortælle om Aarhus Kommunes arbejde med antiradikalisering. En dilemmafyldt coronanedlukning, hvor Jacob Bundsgaard, der både var Aarhus-borgmester og KL-formand, kørte i pendulfart mellem Aarhus og København på tomme veje. Og lærerlockouten i 2013, som i flere år trak dybe spor.

– Jeg synes, at noget af det største og vigtigste, jeg har været med til, var at få skabt den vej frem, hvor de forskellige parter om bordet faktisk kunne finde hinanden og genopbygge tilliden til et niveau, så vi i dag, efter min opfattelse, har et enestående godt samarbejde mellem lærere og kommuner, siger Jacob Bundsgaard.

De seneste år har arbejdet med såkaldte ”vilde problemer” fyldt meget i Aarhus Kommune, og Jacob Bundsgaard er heller ikke i tvivl om, at de største udfordringer for kommunerne de kommende år bliver en fortsættelse ad det spor.

– Det at kunne rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere kommer til at være en kæmpe opgave for kommunerne fremadrettet. Og derudover mener jeg, der er brug for en diskussion af vores velfærdssamfund. Der er mange vigtige ting, vi kan bruge penge på, og som vi skal tage os af. Spørgsmålet er, hvor det efterlader vores velfærdssamfund. Det er en vigtig diskussion – også i fremtiden, siger Jacob Bundsgaard.

Efter 25 år skal Jacob Bundsgaard nu lægge sin kommunalpolitiske karriere bag sig. Og han frygter ikke, det bliver svært at vænne sig til et nyt liv.

– Det er jo mit eget ønske. Jeg vil gerne skifte spor og bruge min kræfter og energi på noget andet. Jeg har lyst til kaste mig over noget andet med samme ildhu, som jeg har kastet mig over det politiske arbejde. Jeg har beskæftiget mig med kommunalpolitik i 20-25 år og har vel 20-25 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor jeg kan prøve noget nyt. Det glæder jeg mig til, siger han.