Nye beregninger: Så mange flere vil tage en gymnasieuddannelse efter reform
Bliver regeringens udspil til en reform af uddannelsesområdet og oprettelsen af den nye gymnasieuddannelse EPX til virkelighed, vil det betyde, at 10.000 flere unge hvert eneste år vil tage en gymnasial uddannelse, lyder det i nye beregninger fra børne- og undervisningsministeriet. Lokalt er der store forskelle.
De fleste unge vil gerne i gymnasiet. Derfor vil regeringen reformere uddannelsesområdet og sørge for, at der er et gymnasialt tilbud for alle.
En nye erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse, EPX, skal fra 2030 erstatte 10. klasse, HF, EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1.
Alle unge – også dem, der måske vil arbejde med noget praktisk – vil dermed få muligheden for at opleve det ungdomsmiljø, der kendetegner gymnasierne, og for at udskyde deres valg om, hvad de vil arbejde med i fremtiden, lyder det.
Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil det nye tilbud være relevant for 30-40 procent af en ungdomsårgang.
Og med den nye uddannelse med et lavere adgangskrav end til de andre vil man kunne øge det samlede optag på gymnasieuddannelserne med en fjerdedel, lød det, da han præsenterede reformudspillet først i oktober.
– 11.500 flere unge vil kunne starte på en gymnasieuddannelse. Det betyder ikke, at de alle gør det, for der vil stadig være direkte adgang til at starte på erhvervsuddannelsen, hvis man ønsker det. Unge, der allerede efter 9. klasse ved, at de vil være landmænd, frisører eller automekanikere, skal selvfølgelig bare starte på en erhvervsuddannelse. Men det er altså ikke særlig mange unge, der starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, sagde han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her