Gå til hovedindhold
Beredskab

Beredskaber vil have ministers mandat afklaret: Samlet beredskabsniveau er afgørende

Det er afgørende, at myndigheder og sektorer har et fælles beredskabsniveau, lyder det fra Danske Beredskaber. Men det er uklart, om ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Shack Pedersen (V), har mandat til at påbyde – eller om han blot kan anbefale – andre at styrke deres beredskaber. Det skal afklares, og spørger man Danske Beredskaber, kan det kun gå for langsomt.

Hvor længe kan telesektoren klare sig, hvis strømmen går? Danske Beredskaber efterlyser et samlet beredskabsniveau på tværs af myndigheder og sektorer. Foto: Colourbox

11. 11. 2024 - kl. 17:27
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Alle danskere bør kunne klare sig selv i tre døgn under en krise. Sådan lyder anbefalingen fra Beredskabsstyrelsen. Men der findes ikke på samme måde en anbefaling, der går på tværs af de myndigheder og sektorer, der kan risikere at blive påvirket af eksempelvis stormflod eller cyberangreb.

Og det er uklart, om den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har lovhjemmel til at påbyde andre at styrke deres beredskaber, eller om han blot kan udstede anbefalinger, lød det søndag i en artikel fra Ritzau.  

Her sagde Torsten Schack Pedersen, at det er centralt, at ministeriets kompetencer bliver afdækket

– Derfor vil jeg i forbindelse med en beredskabsaftale foreslå, at vi laver en beredskabskommission, som blandt andet skal kigge på det spørgsmål, sagde han til Ritzau.

En tidsramme for en sådan kommissions arbejde kunne ministeren ikke komme med. Men to år skal den i hvert fald ikke bruge, lød det fra ministeren.

Spørger man Danske Beredskabers sekretariatschef, Bjarne Nigaard, kan det kun gå for langsomt. Han vil have det nye ministeriums mandat afklaret – og gerne uden at skulle bruge tid på at sende spørgsmålet i en kommission.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her