KL om afskaffelse af selvbudgettering: Uforståeligt, urimeligt og ugennemtænkt
KL’s formand, Martin Damm (V), kalder regeringens forsøg på at haste fjernelse af muligheden for at selvbudgettere for uforståeligt, urimeligt og ugennemtænkt. Statens fejl er skyld i kommunernes valg af selvbudgettering, men regeringen bytter rundt på årsag og virkning, siger han.
– Man forsøger at løse et problem, men skaber 20 nye af langt større dimensioner. Det tror jeg ikke, de har tænkt over.
Sådan siger KL’s formand Martin Damm (V) om det lovforslag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte i høring den 6. november med frist mandag den 11. november – blot tre arbejdsdage senere.
Forslaget indeholder en række lovændringer: Et ø-tilskud til Fanø Kommune og muligheden for, at de 16 kommuner, der har valgt statsgaranti for 2024 får lov at vælge selvbudgettering i stedet.
– Lovforslaget med Fanø er vi enige i. Og at de 16 kommuner kan gøre et omvalg, det har vi før gjort til modsat side, så tjek til det, siger Martin Damm.
Sidstnævnte forslag kan ifølge formanden også retfærdiggøre tempoet i lovprocessen. Men med i bunken af forslag til lovændringer er også en afskaffelse af selvbudgetteringsordningen fra 2026.
– Hvis de skal nå muligheden for at kunne vælge om, skal det gennemføres ret hurtigt ved lov. Det kan begrunde denne hastelovgivning. Men så vælger man – helt unødvendigt, uden forudgående drøftelser og uden nogen konsekvensberegninger – at putte et helt grundlæggende spørgsmål om kommunestyret ind i den samme pakke og sige, at man vil fjerne muligheden for selvbudgettering. Det er vi rimelig knotne over, for det har jo ikke den samme hast, som det andet har, siger Martin Damm.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her