”Jeg kan godt lide at nørkle med velfærdssamfundet”
Anders Winnerskjold (S) er ny borgmester i Aarhus. Selvom han har tabt sit hjerte til socialområdet, er han klar til at brede blikket ud over hele kommunen. Og han vil sætte hverdagens velfærd i højsædet.
Anders Winnerskjolds (S) navn blev nævnt med det samme som den oplagte arvtager, da Jacob Bundsgaard (S) meldte ud, at han ville stoppe i kommunalpolitik og dermed forlade borgmesterposten i Aarhus.
For en uge siden fik han så borgmesterkæden om halsen, og han er også allerede blevet valgt som spidskandidat til næste års kommunalvalg.
– Jeg er glad. Men jeg er træt, konstaterer Anders Winnerskjold ovenpå de seneste ugers begivenheder, og tilføjer:
– Jeg vil jo ikke lyve og sige, at jeg ikke havde tænkt, at det kunne blive aktuelt en dag. Men Jacob var en skidegod borgmester for Aarhus, og jeg havde ikke en fornemmelse af, at han var på vej ud nu.
Selvom timingen kom lidt bag på Anders Winnerskjold, har han gjort sig de første tanker om sine ambitioner som borgmester. Det er ikke alt, han vil løfte sløret for endnu. Men han vil gerne gøre klart, at det vigtigste for Aarhus’ nye borgmester er kernevelfærden.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her