Kun små justeringer fandt vej: Her er aftalen om fremtidens sundhedsvæsen

Så landede den, sundhedsreformen, efter at have været på trapperne længe. Siden regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen i marts 2023, er der omsider landet en aftale, der skal forvandle sundhedsvæsnet i Danmark til et mere nært et af slagsen.

– Vi har indgået en aftale om den største sundhedsreform i Danmark i næsten 20 år. Det er jeg som indenrigs- og sundhedsminister stolt over. Og jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget vil gennemføre de nødvendige forandringer, der skal til, for at ruste vores sundhedsvæsen til fremtiden. Der ligger en kæmpestor opgave forude, men med aftalen har vi lagt skinnerne for, at sundhedsvæsnet rykker tættere på borgerne, og at alle har adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Med i aftalen er foruden regeringspartierne S, V og M også partierne K, RV, DD og SF.

Mens udspillet allerede har været diskuteret massivt, og mange nok kan nikke genkendende til det meste af det, der i dag blev præsenteret i den endelige aftale, er der enkelte justeringer, der er værd at bide mærke i.

Her er aftalens indhold.

Nye regioner

Hvor vi i dag har fem, skal der i fremtiden kun være fire regioner. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark forbliver, som vi kender dem, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver samlet i én kæmperegion, Region Østdanmark, med godt 2,7 millioner indbyggere.

I Sundhedsstrukturkommissionens rapport lå blandt andet et forslag om en model med tre sundhedsregioner. Forklaringen lød, at færre større regioner ville bidrage til en øget bæredygtighed i forhold til at tiltrække sundhedsfaglige medarbejdere.

Men i aftalen er det altså blevet til fire regioner, og dermed slås kun to regioner sammen.

Læger i yderområder

Netop det sundhedsfaglige personale har fyldt meget i snakken om sundhedsvæsnet. For bor man i Danmarks yderområder, kan der være langt til lægen.

Det skal der med den nye aftale gøres op med. Der skal uddannes flere læger udenfor landets største byer. Blandt andet bliver der oprettet flere studiepladser i Aalborg, Esbjerg og Køge – til stor begejstring for borgmestrene.  

I det hele taget skal der flere nye læger til i de almenmedicinske tilbud – 1.500 af slagsen – og der skal være en gevinst, hvis man vælger at praktisere i yderområderne.

Ydernumrene skal fordeles ud fra en national model, der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov, der indføres differentiering af honorarer, så praktiserende læger aflønnes baseret på opgaverne, de løfter, og der lukkes for muligheden for at etablere nye klinikker i områder, der i forvejen har høj lægedækning. På samme tid indføres der i en periode støtte til læger, der har mange syge patienter og ligger i områder, hvor der er dårlig lægedækning.

Sundhedsrådene

Under de nye regioner oprettes en række sundhedsråd, der erstatter sundhedsklyngerne. Dem har vi tidligere beskrevet her.

I alt oprettes 17 sundhedsråd, der består af repræsentanter fra regionen og kommunerne i et geografisk afgrænset område. Sundhedsrådene får til opgave at varetage den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver i det geografisk afgrænsede område. For eksempel driften af sygehuse.

Sundhedsrådene skal desuden udarbejde en nærsundhedsplan, stå for planlægningen af både almen praksis og praksissektor, tilrettelæggelsen af akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse, der i dag er en kommunal opgave.  

Derudover skal de sikre, at sygehusene i højere grad stiller kompetencer til rådighed for de nære sundhedstilbud.

Og så får de midler til at lave indsatser, der understøtter udbygningen af det nære sundhedsvæsen.

Ved at have repræsentanter fra både kommuner og region, er det ambitionen, at der samarbejdes på tværs for at sikre et sammenhængende og mere nært sundhedsvæsen.

Sundhedsrådene indrettes således, at regionen altid vil have flere stemmer end kommunerne. Det har tidligere vakt kritik fra KL, der frygter at blive klemt i de nye udvalg, hvor regionerne altid har det sidste ord.

Det er der dog ikke ændret på i den endelige aftale.

Noget er der dog justeret på. Nogle af sundhedsrådene får flere medlemmer, end der oprindeligt var lagt op til.

Sundhedsrådene Limfjorden, Kronjylland, Horsens, Vestjylland, Fyn, Sydvestjylland, Østsjælland og øerne får et ekstra medlem. Hovedstaden får fire medlemmer mere, Aarhus får tre mere, og Midt, Trekantsområdet og Midt- og Vestsjælland får to medlemmer mere, end der var lagt op til i udspillet.

Og så er der ændret ved regionernes standsningsret. I udspillet var der lagt op til, at de regionale medlemmer af sundhedsrådene havde standsningsret. I den endelige aftale gælder standsningsretten kun formanden for sundhedsrådet eller det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør mindst en tredjedel af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer.

Oprindeligt var der lagt op til, at de kommunale repræsentanter i sundhedsrådene skulle være formændene for det kommunale udvalg med ansvar for sundhed, omsorg og socialpsykiatri. Med den endelige aftale bliver det muligt at vælge mellem udvalgsformanden og kommunens borgmester.

Midlertidige pladser

En anden del af udspillet, der er blevet mødt af megen kritik fra det kommunale Danmark, er flytningen af ansvaret for de midlertidige pladser fra kommune til region.

Det skal give regionen og sundhedsrådene et større og mere sammenhængende ansvar for behandlingen, lyder det.

Der er gennem årene etableret cirka 4.000 af disse pladser rundt omkring i kommunerne.

Akutsygeplejen

Også akutsygeplejen skifter hænder og bliver til regionale hjemmebehandlingsteams, der skal kunne køre ud til borgere, der har særligt komplicerede sygdomsforløb.

Men det kan blive en svær manøvre, har et medlem af Sundhedsstrukturkommissionen tidligere fortalt til Danske Kommuner. For medarbejderne, der varetager akutsygeplejen, varetager også andre opgaver. Akutsygeplejen er en funktion, ikke en gruppe af medarbejdere, lød det.

Kronikere og botilbud

Med aftalen bliver det muligt for borgere, der bor på botilbud, at vælge en fast botilbudslæge. Det har man tidligere sikret med en et-årig overenskomst mellem PLO og Danske Regioner, men nu bliver det altså en permanent mulighed.

På kronikerområdet udbredes tankegangen fra kræftpatienternes pakkeforløb, så der nu også skal indføres kronikerpakker til KOL-, diabetes, hjertepatienter og borgere med kompleks multisygdom der giver ret til behandling indenfor en given tidsfrist.

Og så er partierne blevet enige om at prioritere en række indsatser for borgere med demens, der blandt andet skal nedbringe ventetiden for udredning.

Læs hele aftalen her.