Kulturpas-forsøg skal bringe flere unge ind i nye fællesskaber

Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en model for kulturpasset, der skal gøre det lettere for unge, der har det svært og kæmper med at få foden indenfor i fritidslivets fællesskaber. Det skal i sidste ende gøre det lettere for dem at komme i uddannelse eller job.

Indsatsen er nemlig rettet mod de 43.000 unge, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, den såkaldte ”potentialegruppe”, og de cirka 8.000 unge, der går på en forberedende grunduddannelse, FGU. Aftalen er finansieret med penge på finansloven – 10 millioner i 2024 og 65 millioner i 2025 og 2026.

Men det er ingen let opgave, der nu bliver sat i gang, lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse. For at lykkes skal vi have hjælp fra de mange dygtige organisationer, der kender de unge og arbejder med dem til dagligt. Med deres hjælp er jeg overbevist om, at vi kan få gjort en forskel for mange unge, siger han i en pressemeddelelse.

To forsøg

Det ene forsøg byder på et digitalt betalingskort med 2.000 kroner, der kan bruges på eksempelvis en tur i teateret eller til idrætsaktiviteter. Aktiviteterne skal være ”fællesskabsskabende” og på forhånd være godkendt til kulturpasset, fremgår det af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Kulturpasset kan bruges fra sommeren 2025 og indtil udgangen af 2026 – med 1.000 kroner om året.

Et nyt nationalt partnerskab bestående af organisationer fra kultur- og idrætslivet skal stå for først at identificere de unge, der har brug for hjælpen, og dernæst hjælpe dem ud over rampen og ind i de fællesskaber – eller ud til de oplevelser – som kulturpasset kan tilbyde.

Det andet forsøg henvender sig til de unge, der har brug for mere langsigtede og håndholdte indsatser.

Her oprettes 15 længerevarende kulturpas-forløb for grupper af unge hos aktører fra social- eller kultursektoren, der kan bruge deres tilbud som et redskab til bedre trivsel og beskæftigelse.

Disse forløb åbnes allerede i starten af 2025.

Radikale Venstres Zenia Stampe er glad for, at vi nu i Danmark får et kulturpas, ligesom man har det i andre lande.

– Det her er kulminationen på mange års arbejde med at indføre et kulturpas for danske unge. Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, siger hun i pressemeddelelsen.

Positivt, men delvist uafklaret

I KL er den nye aftale også blevet taget godt imod.

– Jeg er grundlæggende positiv, og jeg er også glad for at se, at man har udvidet ordningen til også at gælde FGU-eleverne. Men når det er sagt, så er der stadigvæk en del, som er uafklaret. Vi har undervejs i processen argumenteret for, at det er vigtigt at lave den så lokalt tilpasset som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at den her brugergruppe får en god oplevelse, der hvor de kommer hen. Og det kræver blandt andet, at nogen laver noget særskilt for den her gruppe. Vi kender i kommunerne kulturinstitutionerne, og vi ved, hvem der kan løfte opgaven, siger Johan Brødsgaard (R), formand for KL’s kultur-, erhverv- og planudvalg.

– Det er ikke nødvendigvis alle, der kan eller skal det, men dem, der har specialiseret sig i det og har en oprigtig interesse i at arbejde med gruppen – og de findes, fortsætter han.

Kræver facilitator

Johan Brødsgaard har tidligere givet udtryk for, at der er behov for folk, der står klar til at hjælpe de unge mennesker i gang på museet eller i teatret. Det kan være svært at se i aftalen, lyder det fra udvalgsformanden.

– Så risikerer vi, det kommer til at ende med, at vi har nogle ganske sympatiske intentioner, der bliver ved idéen, og det er ingen tjent med. Derfor er det vigtigt, at der er en form for mandskab på det. Hvis man ikke er vant til at komme ind på en kulturinstitution, nytter det ikke noget, at man bare kommer ind og oplever et museum. Risikoen, for at man bliver fremmedgjort af det, er større, end for at man får en positiv oplevelse. Der skal være nogen til at hjælpe en i gang og fortælle, hvad man kan forvente at opleve.

Det kan blive en opgave i enten idrætsforeningen, kulturinstitutionen eller kommunen at facilitere det, siger han. Og hvis man gerne vil have indsatsen til at fortsætte, når ordningen og pengene fra staten forsvinder, giver det god mening at forankre en stor del af indsatsen i kommunerne, mener Johan Brødsgaard.

– Så er det jo noget, vi kan finde på den generelle drift, hvis vi ønsker at fortsætte det lokalt, siger han.

Kommunerne har viden og eksempler

Partnerskabet, der får ansvaret for kulturpasset, vil blive ledet af en kulturinstitution og en idrætsorganisation, men vil derudover også bestå af andre organisationer fra kultur-, forenings- og idrætslivet.

I KL vil man arbejde for, at kommunerne også får noget at skulle have sagt, fortæller Johan Brødsgaard.

– Vi ligger inde med så meget viden og gode konkrete eksempler, hvor man har arbejdet med noget, der ligner kulturpasset, som man kan lade sig inspirere af, siger han.

Mange kommuner har nemlig allerede indført kulturpas eller lignende for deres borgere.

– Erfaringerne viser, at jo mere håndholdt en indsats, jo større succes. Vi skal meget tæt på den enkelte borger for at rykke dem ud i idræts- eller kulturtilbuddene, siger Johan Brødsgaard.

– Nu vil vi fortsætte med at komme med vores argumenter omkring vigtigheden af den lokale forankring, og at det ikke bare bliver nogle nationale beslutninger, der skal udføres lokalt. Men at man lokalt har et ’say’ på, hvordan borgerne skal mødes.

Endnu en indsats

Aftalen kommer i kølvandet på en politisk aftale fra oktober, der blev indgået af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, som har til formål at styrke indsatsen for de 43.000 unge.

Aftalen sætter 1,3 milliarder kroner af til indsatser frem mod 2035, herunder blandt andet et nyt partnerskab – Ungeløftet – der samler kommuner og virksomheder med et fælles mål om at skabe jobåbninger for de unge og ruste dem til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Det partnerskab blev vel modtaget af KL.

– Det er godt, at der er høje ambitioner på de unges vegne. De ambitioner deler vi i kommunerne i den grad. Hvis vi skal lykkes med at få flere unge til at blive en del af det store fællesskab, kræver det nemlig, at alle parter tager ansvar. Derfor er det også rigtig godt, at Ungeløftet bliver et partnerskab på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfundet. Vi glæder os til at indgå i partnerskabet, lød det dengang fra Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, til Danske Kommuner.