Kulturpas-forsøg skal bringe flere unge ind i nye fællesskaber
Kulturpas for 140 millioner skal hjælpe udsatte unge i trivsel, i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. KL ser positive takter – men savner lokal forankring. For kommunerne kender institutionerne og målgruppen, og der er brug for en særlig håndholdt indsats for at lykkes, lyder det fra KL’s Johan Brødsgaard (R).
Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en model for kulturpasset, der skal gøre det lettere for unge, der har det svært og kæmper med at få foden indenfor i fritidslivets fællesskaber. Det skal i sidste ende gøre det lettere for dem at komme i uddannelse eller job.
Indsatsen er nemlig rettet mod de 43.000 unge, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, den såkaldte ”potentialegruppe”, og de cirka 8.000 unge, der går på en forberedende grunduddannelse, FGU. Aftalen er finansieret med penge på finansloven – 10 millioner i 2024 og 65 millioner i 2025 og 2026.
Men det er ingen let opgave, der nu bliver sat i gang, lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse. For at lykkes skal vi have hjælp fra de mange dygtige organisationer, der kender de unge og arbejder med dem til dagligt. Med deres hjælp er jeg overbevist om, at vi kan få gjort en forskel for mange unge, siger han i en pressemeddelelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her