7 ud af 10 anbragte gennemfører ikke folkeskolen: ”Lige nu taber vi en gruppe af børn og unge i folkeskolen. Det skal vi gøre bedre”
Et flertal af anbragte unge går ikke op til 9. klasses afgangsprøve, viser en rapport fra Børns Vilkår. KL-udvalgsformand ser bekymret på tallet og mener, at man kan styrke den indsats, kommunerne allerede i dag arbejder seriøst med.
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager støttende indsatser, har dårligere betingelser for et godt skoleliv sammenlignet med deres jævnaldrende. De har flere perioder, hvor de ikke er i skole, og 78 procent af alle anbragte børn over 11 år har skiftet skole mindst en gang.
Sådan lyder det i en ny rapport fra Børns Vilkår.
Samtidig får mange af de anbragte unge ikke gennemført folkeskolen.
67 procent af de unge, som er anbragt uden for hjemmet, tager ikke 9. klasses afgangseksamen – hvilket vil sige at de ikke går op til de syv obligatoriske prøver. Det gælder for stort set den samme andel af unge, der modtager en støttende indsats. For de resterende unge gælder det, at 12 procent ikke går til afgangsprøven.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her