Gå til hovedindhold
Klima
Regionalt

Professor: Danmarks klimaindsats kommer ikke til at lide uden regionerne

Det har fået massiv kritik, at regeringen lægger op til at fjerne regionernes klimaindsats. Ifølge miljøøkonom Kirsten Halsnæs er der dog ikke grund til bekymring. Hun mener tværtimod kun, den danske klimaindsats vil nyde godt af et administrativt led mindre.

Foto: Colourbox

3. oktober 2024
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Indhold

    Den danske klimaindsats står og falder ikke med regionernes involvering. Sådan lyder det fra miljøøkonom og professor med særlige opgaver i klima og økonomi ved DTU Kirsten Halsnæs, efter der har været massiv kritik af den del af regeringens sundhedsudspil, der foreslår at fjerne regionernes klimaindsats.

    – Jeg kan ikke rigtig se problemet. Det er jo kommunerne, som har alle de opgaver, der skal skabe rammerne for, hvad man skal lave på klimatilpasningsområdet, konstaterer hun.

    Over for DR har professor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet kritiseret regeringens planer og kaldt dem for en ”meget, meget dårlig idé”, ligesom DR har beskrevet, at regionerne på 10 år har hevet næsten 2,5 milliarder kroner hjem fra EU til klimaprojekter.

    Men de penge er ikke afhængige af regionerne som myndighed, mener Kirsten Halsnæs.

    – Jeg har selv siddet med en masse EU-projekter, hvor kommunerne spiller en meget stor rolle. Jeg har godt fulgt med i, at der er nogle, der taler om, at regionerne har skabt en masse EU-penge. Men der er jo lige så mange andre projekter, hvor kommunerne står meget centralt, siger hun.

    Vil gøre det lettere

    Ifølge Kirsten Halsnæs kan det endda måske være en fordel at undvære et administrativt led i kæden i forhold til Danmarks klimaindsats.

    – Kommunerne har meget travlt med at lave klimatilpasningsplaner – og med god grund, fordi der hele tiden er oversvømmelser. Så er det jo vigtigere, at det er mere strømlinet, hvad der egentlig foregår på de her områder, og hvad det er for data, man skal bruge. Jeg kan ikke se, det er nogen fordel, at der er flere parter med i det. Og regionerne er jo ikke en myndighed på det her område, siger hun.

    Derimod skal kommunerne tænke klimatilpasning og sikkerhedsniveauer ind i blandt andet kommuneplaner – og det er altså ikke afhængigt af regionernes involvering. Heller ikke penge fra EU, påpeger Kirsten Halsnæs.

    – Typisk er der i de tilfælde, EU støtter noget, jo tale om store projekter, hvor der er en masse kommuner med. Men projekterne kan stadig eksistere uden regionerne i samarbejde mellem kommunerne og de øvrige parter, der måtte være med. Og kommunerne kan i fællesskab stadig få penge fra EU, for det er i forvejen kommunerne, der både skal finansiere projekterne og være myndighed. Det står og falder ikke med en officiel administrativ enhed, som hedder regionerne, siger hun.

    Derfor er DTU-professorens konklusion klar: Den danske klimaindsats kommer ikke til at lide, hvis regeringen sløjfer regionernes klimaindsats.

    – Jeg tror faktisk, det vil gøre det nemmere, for så er der ikke alle mulige forskellige, man skal referere til. Der er i høj grad brug for mere ensartethed og fælles koordinering – og ikke for, at alle mulige kan arbejde på forskellige måder i hver sin retning, siger hun.

    Mere fra forsiden