Ledere er vigtige for kvaliteten i dagtilbud – men de kan ikke lede fra skrivebordet

Det går ud over kvaliteten i landets dagtilbud, at lederne ikke har gode nok vilkår for at bedrive pædagogfaglig ledelse.

Det mener Kristine Schroll, formand for lederforeningen i BUPL.

Hun blev valgt som ny formand i april efter at have arbejdet i Aarhus Kommune i næsten 30 år – heraf de seneste 23 år som dagtilbudsleder.

Nu vil hun gerne være med til at sætte mere fokus på de pædagogfaglige lederes vilkår for at bedrive ledelse. Det ser hun nemlig som et afgørende greb for at sikre pædagogisk kvalitet.

– Jeg synes, vilkårene er meget udfordrende. De pædagogfaglige ledere er presset på tid, fordi der ligger rigtig mange andre opgaver på deres bord end det at bedrive pædagogfaglig ledelse. Jeg har en kæmpe bekymring for, at endnu flere opgaver glider over på ledernes bord, når nu der skal spares på den offentlige administration, siger hun.

Hun refererer til en undersøgelse fra BUPL, hvor lederne svarer, at 80 procent af deres tid går med andet end pædagogfaglig ledelse. Det er eksempelvis pedelopgaver, administrative opgaver, it, der ikke fungerer, som medarbejdere skal have hjælp til, og tjek af brandudstyr i forhold til brandtilsynscirkulære.

I stedet bør lederen være mere ude i den pædagogiske praksis, mener Kristine Schroll.

– Ikke for at være pædagog i normeringen, men for at kunne observere og give feedback på medarbejdernes pædagogiske praksis, kunne sparre med dem, sikre, at de strategier, man som leder lægger, faktisk kan leves derude. Og det kan man altså ikke gøre bag et skrivebord. Det er du simpelthen nødt til at være ude og have fingrene i dejen. Pædagogisk kvalitet udvikles primært i et samspil mellem pædagogerne og med lederen som sparringspartner, siger Kristine Schroll, der mener, at den pædagogiske kvalitet falder, når lederen er for meget bag skrivebordet.

Opgaven har ændret sig

Hun har oplevet, hvordan politikerne i højere grad nu stiller krav til, hvad et dagtilbud skal kunne, end det var tilfældet, da hun begyndte som leder for 24 år siden. Der skete en klar forandring med dagtilbudsloven fra 2018, hvor politikerne nu ”ville noget” med dagtilbuddene, som Kristine Schroll formulerer det.

Hun peger også på, at lederopgaven har ændret sig i de 23 år, hun har været leder. Nu, hvor det er svært at rekruttere uddannede pædagoger, har lederen en stor opgave i at lede de ufaglærte og lære de uddannede pædagoger at lede de ufaglærte.

Her handler det om at sikre en god refleksionskultur og at have fokus på det pædagogiske arbejde, påpeger hun. Nogle har nemlig behov for mere støtte end andre.

– Jeg synes, det er uhyre vigtigt, at lederne har tiden til den pædagogfaglige ledelse. Hvis man har en leder tæt på, som har en stor pædagogisk indsigt, og som formår at give rigtig god sparring og være med til at udvikle personalet, vil vi få bedre dag- og fritidsinstitutioner. Der er forskel på, hvordan man som pædagog med en faglig viden og uddannelse møder et barn, og hvordan en medhjælper, der eksempelvis lige er kommet ud af gymnasiet og måske ikke ved ret meget om pædagogik, men er glad for børn og har et stort hjerte ind i det, møder børnene, siger hun.

Blandt hendes ønsker til kommunerne er også at få én leder i hvert børnehus og bedre muligheder for, at lederne kan få sparring.

– Der skal være bedre betingelser for lederne. Lederne har også behov for, at deres chefer er tæt på som ledelsesmæssige sparringspartnere, og ikke som nogen, vi skal afrapportere til på tal og data i forhold til, hvordan det går derude.

Skæv fordeling

Hos KL er formand for børne- og undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen (S) yderst optaget af kvaliteten i dagtilbuddene. Han henviser til sidste forårs store rapport fra VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut, der viste, at kvaliteten i daginstitutionerne for 0-2-årige var af diskutabel kvalitet. 

38 procent af tilbuddene blev vurderet til at have utilstrækkelig kvalitet. 49 procent havde tilstrækkelig kvalitet, mens ingen blev vurderet fremragende.

– Af det store kvalitetsstudie, der blev lavet på 0-2-årsområder, kan vi se, at der er rum for forbedring af opmærksomheden på, hvordan vi styrker den pædagogiske kvalitet. Og en af konklusionerne var, at ledernes rolle er meget, meget vigtig. Men opgaven bliver lige nu sandsynligvis forstyrret af en lang række andre opgaver, som er havnet på dagtilbudsledernes bord, og derfor skal vi have talt om, hvordan vi kan sikre tid nok til den vigtige pædagogiske ledelsesopgave, siger Thomas Gyldal Petersen.

Han genkender billedet af, at dagtilbudslederne kalder på at få frigivet tid til deres kerneopgave.

– Hvis Kristine (Schroll, red.) har ret i, at 80 procent af tiden går til den del af ledelsesopgaven, som ikke direkte relaterer sig til det pædagogiske arbejde, er fordelingen blevet for skæv. Og det er man nødt til at tale om lokalt. Så det er et opmærksomhedspunkt, vi deler med lederforeningen under BUPL, for vi vil gerne have, at lederne har så stor frihed, og så mange ressourcer og tid til at arbejde med den pædagogiske ledelse som muligt, siger Thomas Gyldal Petersen.

Udvikling er mange ting

Udvalgsformanden mener, at der er mange ting at gå efter i sømmene i forhold til, hvordan lederne bedst kommer til sin ret ude i institutionerne.

– Vi er nødt til at se på de efteruddannelsestilbud, vi giver vores ledere i dag – er det de rigtige? Hvad er balancen mellem at sikre et gedigent løft af kompetencerne hos vores ledere og så det store behov, vi har, for, at de er til stede i institutionen? Der er også meget ledelsesudvikling at hente i at skabe ordentlige og tætte relationer og muligheder for sparring mellem ledere på tværs af den kommunale organisation. Er vi dygtige nok til at bruge ledernes mulighed for at samarbejde om den pædagogiske ledelsesopgave? Kompetenceudvikling er jo mange forskellige ting - også andet end en formel uddannelse, som giver en et diplom, siger Thomas Gyldal Petersen.

Derudover bør man alle steder i de kommunale forvaltninger spørge sig selv, hvordan man bedst kan understøtte det borgernære arbejde.

Han nævner flere potentielle løsninger. Man kan lægge en del af økonomistyringen ind under økonomi- eller dagtilbudsforvaltningen. Man kan også lægge ansvaret for bygningsdrift ind under den tekniske forvaltning.

I Herlev, hvor Thomas Gyldal Petersen selv er borgmester, har man afsat ekstra ressourcer til ledelsestid i nogle af de store institutioner, som er delt på to matrikler.

– Vi skal blive meget bedre til at stille spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan bruge vores ressourcer til at understøtte det, der er kerneopgaven ude i institutionerne, siger han.