Gå til hovedindhold
Uddannelse

Sådan tager parterne imod regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne

Bekymringer og gode takter. Der er blandede meninger om regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, der blandt andet byder på en ny gymnasieuddannelse på bekostning af en række eksisterende uddannelsestilbud.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

08. 10. 2024 - kl. 16:41
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Regeringen vil nedlægge 10. klasse, HF og EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1 for i stedet at lave en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, EPX. Sådan lød det, da regeringen på et pressemøde tirsdag præsenterede et udspil til en reform af ungdomsuddannelserne.

Den nye uddannelse skal sikre, at alle unge kan udskyde valget om, hvad de vil arbejde med i fremtiden, og få en uddannelse tæt på hjem, hvor der er et stærkt ungdomsmiljø.

Og så skal den sikre, at der også i en fremtid med mindre ungdomsårgange kan udbydes ungdomsuddannelser i hele landet.

Forslaget vækker overordnet begejstring i Landdistrikternes Fællesråd.

– Nærhed til den nye EPX-uddannelse og generelt til hele paletten af ungdomsuddannelser, er vigtigt for de unge, men muligheden for at udbyde EPX kan også være afgørende for uddannelsesstedets overlevelse. Særligt i land- og yderkommuner, hvor man allerede kæmper med faldende elevtal og mindre ungdomsårgange, vil en manglende ungdomsuddannelse svække elevgrundlaget i en grad, at det kan betyde lukninger af ungdomsuddannelsesinstitutioner og uddannelsessteder, udtaler formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

For at blive optaget på den nye EPX skal man blot have bestået grundskolen. Med regeringens udspil lægges der op til at hæve adgangskravet til STX og HHX til et gennemsnit på 6 mod det nuværende snit på 5.

Det bekymrer Steffen Damsgaard.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her