Flytning af opgave kan ramme udsatte borgere: ”Vi lægger os meget i selen for at skabe lighed i sundhed”

Det kan gå ud over især de mest ressourcesvage borgere, hvis den patientrettede forebyggelse bliver lagt i regionerne i stedet for kommunerne.

Det er frygten hos Trine Nordentoft, leder af træning og rehabilitering i Vordingborg Kommune.

I sit udspil til en sundhedsreform lægger regeringen op til, at tilbud målrettet KOL- og diabetespatienter skal flyttes fra kommunerne til regionerne.

Men det vil spolere et solidt arbejde med fokus på det hele menneske, mener Trine Nordentoft.

– Min første tanke, når jeg hører, at det skal ligge i regionerne, er, at det kommer til at foregå inde på sygehusene. Det er selvfølgelig ikke sikkert, men hvis det gør, er det bekymrende med den geografi og det befolkningsgrundlag, vi har. For der er langt til sygehusene, siger hun.

I Vordingborg Kommune bor der omtrent 46.000 borgere på et arealmæssigt stort område. Og sundhedstilstanden er ikke i top, påpeger Trine Nordentoft. Derfor har kommunen besluttet at tilbyde patientrettede tilbud minimum to steder i kommunen – i Stege og Vordingborg.

Det er en flok på otte mennesker – især sygeplejersker og fysioterapeuter - som stort set ikke laver andet end patientrettet forebyggelse og opsporing.

Kronikertilbuddene er en kombination af fysisk træning, undervisning og tredje halvleg - altså noget socialt. Og hvis man har borgergrundlaget til det, bør man lave tilbuddene specifikt tilrettelagt en enkelt diagnose i stedet for at samle tilbuddene, mener Trine Nordentoft.

– Det bliver mere fokuseret og mere målrettet, når det er diagnosespecifikt. Kvaliteten bliver helt klart bedre. Det kan godt lade sig gøre at samle tilbud, men det er meget mere optimalt at køre det diagnosespecifikt. Og vi har haft borgergrundlaget til det, siger hun.

Bindeled til civilsamfundet

Trine Nordentoft fortæller, at Vordingborg Kommune har et tæt samarbejde med patientforeningerne, og at det skaber gode forløb for borgernes videre færd.

– Når vi eksempelvis har afsluttet et hjertehold, kan vi følge dem, der har lyst, et skridt videre over i hjerteforeningens træningshold. Det fungerer rigtig godt, at borgerne kan følges ad, fordi der på de her forløb bliver bygget et stærkt netværk, som også er vigtigt, siger hun.

Og netop samarbejdet ud i samfundet er i Trine Nordentofts optik et af de bedste argumenter for, at kommunerne er gode til den patientrettede forebyggelse.

– Vi har så mange sundhedstilbud på hylderne, at vi kan sætte dem sammen på alle mulige forskellige måder og lave tilbud til mange forskellige mennesker. Men vi kan i høj grad også være bindeled til alle tilbuddene i civilsamfundet. Og vi gør os sindssygt umage med at tænke, at når vi har en borger i et forløb, har vi dem i et splitsekund af deres liv, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke dem og deres livsstil i meget længere tid. Derfor lægger vi meget vægt på det forløb, der er, når de er færdige hos os. Og det, tror jeg, bliver rigtig svært for et sygehus i Næstved, Nykøbing, Roskilde eller Køge, siger hun.

Trine Nordentoft fortæller, at Vordingborg Kommune har været med i et projekt, hvor kommunen hjemtog en del af rehabiliteringen på især hjerteområdet.

– Og der kunne vi se, at når de fik deres rehabiliteringsforløb hos os i kommunen frem på sygehuset i Nykøbing, var der mange flere, der gennemførte. Det er også derfor, at vi har vores kronikertilbud flere steder. Hvis vi skal have fat i alle, så skal vi have tilbuddene mere end bare ét sted i en kommune som vores.

Forsøger at ramme alle

Det er især de svageste borgere, der risikerer at stå med regningen, hvis tilbuddene bliver lagt længere væk fra deres hjem, frygter Trine Nordentoft.

– Vi lægger os meget i selen for at skabe lighed i sundhed. Så de her kronikertilbud er også håndholdte. For der er nogle borgere, som ikke kan møde op. Der er nogle borgere, for hvem det kan være for langt at tage, eller det kan være for krævende. De kan have psykiske sygdomme, som gør, at de ikke kan være på hold med så mange andre. Der laver vi så nogle håndholdte forløb, siger hun.

Her kan borgerne eksempelvis komme på et træningshold med andre borgere i almindelig genoptræning, som er placeret flere steder i kommunen. Det kan kombineres med samtaler med en sygeplejerske eller diætist – og det kan eventuelt foregå derhjemme, afhængig af hvad borgeren er i stand til.

– Så vi gør os umage for at kunne ramme alle. Vi vil gerne have, at langt de fleste kommer på et hold, fordi det er mest ressourceeffektivt, men det er jo ikke alle, der kan det. Og så har vi de her håndholdte forløb, som bliver en kombination af nogle af de tilbud, vi ellers har i organisationen, og et individuelt forløb, siger Trine Nordentoft og fortsætter:

– Bliver det regionalt og kommer langt væk, bliver det endnu mere vanskeligt at få fat i dem, der har allermest brug for det, siger hun.