Beredskaberne er ikke gearet til batterier og brint

Hvis en elbil bryder i brand, kan ilden ikke slukkes på traditionel vis. Batteriet, som sidder i alt fra elcykler, elbiler, -busser, -tog og sågar elfærger, kan måske nok køles ned. Men få minutter efter kan batteriet igen være varmt og flammerne være ved at tage fat.

Det er blot ét eksempel på ny teknologi, der allerede i dag udfordrer beredskaberne. Og når der samtidig er gang i den grønne omstilling med Power-to-X-anlæg og drømme om store brinteventyr, ser beredskaberne, der de seneste år også er blevet sendt på overarbejde af stormfloder, skybrud og oversvømmelser, med bekymrede briller på fremtiden.

– Det går uendelig hurtigt med den grønne omstilling, og det er rigtig godt på mange måder. Vi vil bestemt ikke bremse de gode tiltag. Men vi er nødt til at være bevidste om, at der er en bagside af den medalje, og det er som om, man i sin iver over den grønne omstilling har glemt at tænke over, hvad vi gør, hvis det går galt, konstaterer Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Og bekymringen er ikke isoleret til batterierne, som skaber et helt andet brandforløb end det, brandfolkene er vant til, og som sidste år i New York kostede 18 mennesker livet i flere brande. For når Bjarne Nigaard forestiller sig et elektrificeret Danmark med alt, hvad det indebærer, ser han også en række andre risici. Solcelleparker, Battery Energi Storage-anlæg og Power-to-X-anlæg med ammoniak og brint samt ikke mindst infrastrukturen, der skal flytte rundt på energien, skaber helt nye udfordringer.

– Så længe, det går godt, er alt jo fint. Men hvis man forestiller sig den energiudladning, der vil komme ud af, at et Power-to-X-anlæg bryder i brand, så er det meget voldsomme kræfter, man slipper løs, siger han og tilføjer:

– Og det betyder også, at beredskabet på en helt anden måde skal være parat til at forsøge at minimere og undgå helt store katastrofer.

Grå hår i hovedet

I Danmark er vi vant til, at brandvæsnet kommer og slukker ilden, hvis der opstår brand. Men Kim Bjerg Wemmelund, der er beredskabsdirektør i Brand & Redning MidtVest, er ikke sikker på, han kan give den garanti i fremtiden.

– Hvis man vil blive ved at kunne regne med, at beredskabet kan løse det meste, der kommer, så er vi nødt til at sadle om, siger Kim Bjerg Wemmelund.

For de risici, der følger med den nye teknologi og den grønne omstilling, gør på mange måder arbejdet sværere for brandfolkene.

– Hvis vi synes, at den gas, vi kender og bruger overalt i dag, er brandfarligt og kan sige bum, så kan vi tage brint og gange den opfattelse mange gange. I Esbjerg, hvor man laver et Power-to-X-anlæg, har man besluttet, at man er nødt til have 12 mand på døgnvagt sammen med en stor investering i materiel for at håndtere den risiko, der er forbundet alene med det anlæg, siger Kim Bjerg Wemmelund.

Han tilføjer, at beredskaberne allerede nu i mindre skala møder det, der kan vente dem langt mere af i fremtiden.

– Hvis en lastbil fyldt med iltflasker, som kører på de danske veje hver dag, bryder i brand, og flaskerne begynder at sprænge, som vi oplevede for nylig, kan vi ikke komme hen til branden. Så er vi nødt til at holde en sikkerhedsafstand på 400 meter eller mere og vente. Prøv så at forestille dig fremtiden med lastbiler med brint eller de store anlæg til brintproduktion og oplag. Det kan for alvor give enhver beredskabsdirektør grå hår i hovedet.

Det bekræfter Bjarne Nigaard.

– Hvis en tankbil fyldt med brint vælter, og der kommer en flænge i siden af den, så vil der stå en cirka 40 meter lang usynlig stikflamme ud. Det vil stille nogle helt andre afstandskrav til brandfolkene og nogle helt andre spilleregler for indsatstaktikken, siger Bjarne Nigaard.

Nødvendig prioritering

Nye tal fra Eurostat, som KL’s nyhedsbrev Momentum har omtalt, viser, at Danmark bruger 0,077 procent af BNP på beredskaberne. Det placerer Danmark helt i bunden af den europæiske liste og langt efter vores nabolande.

Folketinget skal inden længe forhandle om et nyt beredskabsforlig, og her håber de kommunale beredskaber også at blive prioriteret. Det er faktisk bydende nødvendigt, mener Bjarne Nigaard.

– Beredskabet er vores alles katastrofeforsikring, og den præmie, vi tegner, skal passe til de udfordringer, vi står over for. Der er brug for både materiel, men også uddannelse og træning af mandskabet. Brandmanden skal vide, hvordan han skal forholde sig til nye udfordringer, indsatslederen skal have en helt anden tilgang til at planlægge sin indsats, og røgdykkeren skal vide, hvordan han skal forholde sig. Det kalder på mere uddannelse bredt set, hvor vi også tager højde for det nye verdensbillede.

Beredskabsdirektør Kim Bjerg Wemmelund frygter dog, at Folketinget alene vil poste kræfter i Beredskabsstyrelsen. Men det vil være en forkert prioritering, advarer han.

– Det vil ikke løse problemet. Det er altså kommunens brandfolk, der kommer til at stå ude i skudlinjen, siger han og fortsætter:

– Derfor er det min appel, at man ikke kun kigger på det statslige beredskab. Man bør analysere grundigt på, hvad der skal til for at lave et forsvarligt beredskab – og det indebærer altså også det kommunale beredskab. Ellers risikerer vi at havne i en situation, hvor vi ikke er rustet til at løse opgaverne. Den økonomi, jeg har til mit beredskab i dag, er fin til de hverdagshændelser, vi er vant til. Men det er ikke nok til et fremtidigt beredskab, som kan fastholde det sikkerhedsniveau, vi kender.

Bjarne Nigaard har hæftet sig ved, at minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) ved flere lejligheder har talt om at styrke det statslige beredskab. Men skal danskerne også i fremtiden vide sig sikre på, at brandvæsnet kommer og afværger katastrofen, er det ikke nok, understreger han.

– Hvis der i den tre etager dybe parkeringskælder går ild i tre-fire elbiler, så kan vi ikke nødvendigvis garantere andet, end at vi er nødt til at evakuere bygningen og afvente, hvad der sker, fordi alternativet er for farligt. Vi har desværre tidligere set, at der skal store ulykker til, før der sker noget. Jeg håber sandt for dyden ikke, det er tilfældet her. Jeg håber, politikerne viser rettidig omhu og er proaktive, så vi vil være klar til at håndtere det, hvis det værste skulle ske.