Gå til hovedindhold
Byggeri
Anlæg
Klima

Nyt værktøj sætter tal på klimagevinsten ved emissionsfrie arbejdsmaskiner

Center for Offentlig-Privat Innovation og KL har indgået et partnerskab, der skal udbrede viden om emissionsfrie arbejdsmaskiner. Nu har de også udviklet et værktøj, der gør det lettere for kommunerne at synliggøre gevinsterne i klimaregnskabet. Det skaber en kæmpe værdi, lyder det fra kommunal klimachef.

Foto: Colourbox

12. 09. 2024 - kl. 10:59
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Det koster ikke bare penge at bygge nyt. Det koster også på både klima- og miljøregnskaberne. Store dieselmaskiner sender CO2 ud i atmosfæren og støj og røg ud i nabolaget omkring byggepladserne. Der er derfor store gevinster at hente på flere områder, hvis man omstiller byggepladserne til fossil- eller emissionsfrie arbejdsmaskiner.

En samfundsøkonomisk analyse fra CO-PI, Center for Offentlig-Privat Samarbejde, viser, at en fuld omlægning til eldrevne arbejdsmaskiner i 2028 vil reducere CO2-udledningen med 3,4 millioner ton. Samtidig vil den mindre luftforurening betyde, at 15 færre vil dø en for tidlig død over 10 år. 

Landet over arbejder kommuner på at bringe CO2-udledningen ned. Samtidig bygger kommunerne hele tiden nyt, og derfor er det oplagt for kommunerne at arbejde mod emissionsfrie arbejdsmaskiner.

Flere steder gør man det allerede. Og i 2022 gik 19 offentlige bygherrer – heriblandt otte kommuner – i regi af CO-PI i gang med en skaleringsproces, ”Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner”, der ved at samle offentlige organisationer om en fælles udfordring skulle gøre det mere attraktivt for private virksomheder at udvikle nye løsninger.

I august indgik DI Byggeri og CO-PI en partnerskabsaftale om omstilling af arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser.

Nu har KL også stemplet ind på dagsordenen. Tidligere i september underskrev KL en partnerskabserklæring, hvor man forpligtede sig til blandt andet at udbrede viden om emissionsfrie arbejdsmaskiner og om mulighederne for at skifte de gamle dieselmaskiner ud med grønnere alternativer.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her