Gå til hovedindhold
Sundhedsstruktur
Sundhed
Folketinget

Opgaveflytning, færre regioner og 17 nye sundhedsråd: Her er regeringens forslag til en sundhedsreform

Akutsygeplejen, akutpladser og hovedparten af kommunernes midlertidige sengepladser skal fremover varetages af regionerne. Det er en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev præsenteret onsdag. Regeringen vil desuden samle Region Sjælland og Region Hovedstaden i en ny Region Østdanmark og afskaffe sundhedsklyngerne, der skal erstattes af 17 sundhedsråd med ansvar for at implementere og administrere nye tiltag i det nære.

Onsdag formiddag præsenterede regeringen et udspil til en sundhedsreform. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

18. 09. 2024 - kl. 11:19
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Så kom regeringens udspil til en sundhedsreform, og som det nu engang er med reformer, er der store ændringer på vej. Fem regioner bliver til fire, og sundhedsklynger bliver til sundhedsråd. Og så skal der flyttes opgaver mellem myndigheder.

Kommunerne beholder ældreplejen, der ellers i to af Sundhedsstrukturkommissionens modeller var lagt op til at flytte under regionerne, ligesom kommunerne fortsat skal stå for den almene kommunale sygepleje, almen genoptræning samt den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme.

Andre opgaver foreslås flyttet til regionerne.

Blandt andet de kommunale sengepladser med sundhedsfaglige indsatser, dele af genoptræningstilbuddene samt den patientrettede forebyggelse og akutsygeplejen.

Akutsygeplejen foreslås flyttet over i regionale ”hjemmebehandlingsteams”, der skal kunne køre ud til borgere med særligt komplicerede sygdomsforløb, hvis eksempelvis et hjemmemonitoreringsapparat fortæller, at borgerens sundhedstilstand er forværret. Hjemmebehandlingsteams skal implementeres lokalt af de nye sundhedsråd.

Kommunernes akutpladser og hovedparten af de midlertidige sengepladser skal være regionale og hedde sundheds- og omsorgspladser, og også dem bliver det de nye sundhedsråds ansvar at administrere. Kommunerne vil fortsat kunne tilbyde midlertidige ophold, der har til formål at aflaste pårørende, og hvor de midlertidige pladser i nogle tilfælde i dag kræver egenbetaling, lægger regeringen op til at de nye sundheds- og omsorgspladser skal være uden egenbetaling og med frit valg.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her