Sundhedsstruktur
Kolibrierne er flyvende, men hvad bringer fremtiden for Brøndbys lungekor?
Lungekoret Kolibrierne har sunget siden 2015. Det hjælper, og det giver mening. Både for sundheden og deltagernes sociale liv, lyder det fra flere sider. Men med en planlagt reform af sundhedsområdet, kan forebyggende tilbud som Kolibrierne være på vej væk fra kommunerne. Og Maja Højgaard (S), Brøndbys borgmester, er bange for, at de mange kommunale foreningstilbud bliver for svære at holde styr på for regionerne.
Tekst og foto af Magnus Eg Møller, maen@kl.dk
En kvinde med gangstativ går en torsdag formiddag gennem Kulturhuset Kilden i Brøndby og finder sig til rette på en stol i hjørnet af en af husets store sale.
Hun er den første fremmødte, men snart vil der sidde folk langs alle lokalets vægge. Torsdag formiddag står nemlig på korsang med lungekoret Kolibrierne.
Kvinden hedder Lilian Witthøfft, og selvom hun bor på den forkerte side af Roskildevej og egentlig ikke har adresse i Brøndby Kommune, der betaler for professionel korledelse og det kulturhus, koret øver i, har hun fået lov at være med på holdet.
Hun har ikke KOL som mange af de andre på holdet, men astma og allergi, og efter et pludseligt skimmelangreb i hendes lejlighed, blev hun alvorligt syg.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her