Kommunaldirektør fritaget for tjeneste
Økonomiudvalget i Varde Kommune vil indstille samarbejdet med kommunaldirektør. Der er brug for en anden profil til den fremadrettede ledelse, lyder det.

Pressefoto
Samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Sådan lyder indstillingen fra Varde Kommunes økonomiudvalg, der begrunder den med et ønske om en anden profil til den fremadrettede ledelse af kommunen. Det skriver Varde Kommune i en pressemeddelelse.
Det er byrådet, der skal træffe den endelige beslutning i sagen på et byrådsmøde senere i april.
Indtil da er Henning Haahr Pedersen fritaget for tjeneste.
I mellemperioden vil Karoline Klaksvig, direktør for plan og teknik, varetage kommunaldirektørens opgaver.
Varde Kommune har ikke yderligere kommentarer til sagen, lyder det.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her