Hurtigere og bedre hjælp og et socialområde i økonomisk balance: København tænker nyt

År efter år kunne Københavns Kommune konstatere det samme billede som mange andre af landets kommuner. Økonomien på socialområdet blev ved at skride, og i 2023 så København således ind i et stort underskud på 85 millioner kroner.

Men efter flere år med besparelser og vanskeligheder med at overholde budgettet, blev det stadigt sværere at lave spareøvelser for at kunne følge med. Derfor sadlede København om og igangsatte en større analyse, der også satte kommunens egen administration og dens tilbud til borgerne under lup.

– Vores fokus var at skabe balance i vores budgetter, så vi ikke år efter år skulle blive ved at spare, fortæller Katrine Ring, der er administrerende direktør i socialforvaltningen i Københavns Kommune.

At budgetterne blev ved at skride, skyldes det billede, der ses over hele landet: Der er flere, der har brug for hjælp og indsatser, borgernes udfordringer bliver mere komplekse, og prisen på botilbudspladser og lignende stiger. Derfor har Københavns Kommunes store analyse haft fokus på seks spor: Et effektiviserings- og administrationsspor, et organisatorisk spor, et socialfagligt spor, et indkøbsspor, et indtægtsspor og endelig et civilsamfundsspor.

Og ved at vende blikket indad mod kommunens egen administration og organisering har København nu fundet potentielle besparelser for 53 millioner kroner. Det skyldes, at kommunen nu har samlet nogle tværgående funktioner som økonomi og HR i samlede centre, at omkring 70 årsværk er sparet væk.

– Vi måtte sande, at vi havde flere enheder, der lavede ensartede opgaver. Derfor var der et potentiale for, at vi kunne effektivisere på det administrative niveau. Det er med det afsæt, at vi har lavet større, tværgående, administrative centre, hvor vi har samlet opgaverne. Vi tror også på, det vil give en faglig fordel, at vi samler kompetencerne, så vi løser opgaverne ensartet, siger Katrine Ring.

Én indgang til hurtigere hjælp

Men omorganiseringen af socialforvaltningen stoppede ikke her. For selvom det oprindelige afsæt var med administrative briller på, besluttede Københavns Kommune også at ændre borgernes indgang til kommunen. Fra tre borgercentre for henholdsvis børn og unge, voksne og for mennesker med handicap har kommunen nu lanceret ”Din sociale indgang”, hvor alt det, man ikke skal visiteres til, er samlet. Visitationen ligger også i Din sociale indgang, så borgerne kan hjælpes videre, hvis der er brug for det.

– Da vi havde lavet den administrative omorganisering og samlet alle de administrative kræfter, havde borgercentrene ikke samme ressourcer til rådighed, og derfor gav det anledning til, at vi kiggede på det hele. Samtidig står vi over for de samme faglige udfordringer som mange andre; at vi ser flere borgere med brug for hjælp og flere komplekse borgere. Så vi var meget interesserede i at finde ud af, om vi møder borgerne godt nok, fortæller Katrine Ring.

Din sociale indgang skal sikre, at kommunen møder borgerne tidligere og hurtigere kan sætte ind med hjælp.

– Vi vil gerne kunne sætte ind med noget hurtigt. Det er ikke altid, at det en stor indsats, der er brug for. Det kan være, vi kan tilbyde et webinar til forældre, hvis barn har fået en autismediagnose, eller vi kan tilbyde rådgivningssamtaler, som kan vise sig at være tilstrækkelig hjælp. I andre tilfælde er der brug for mere hjælp, og så vil visitationen også ske derfra, siger Katrine Ring og tilføjer:

– Vi ved godt, at socialforvaltningen i Københavns Kommune er meget kompleks, og derfor skulle det gerne blive lettere for alle at finde rundt i, så det i højere grad bliver vores ansvar frem for borgernes at finde frem til dem, de skal tale med for at få den rette hjælp.

Har ikke opfundet den dybe tallerken

I 2025 har socialforvaltningen i København et budget på omkring otte milliarder kroner. Forvaltningen betragter det kommende år som et implementeringsår, hvor der skal flyttes rundt på arbejdspladser, og hvor Din sociale indgang for alvor skal finde sine ben at stå på.

Foreløbig er forandringerne blevet taget godt imod af både borgere og medarbejdere.

– Vi er meget tidligt i forløbet, og jeg tror ikke, at ret mange borgere har mærket en konkret forskel endnu. Men vi har fået positive tilbagemeldinger fra vores brugerråd og vores medarbejdere. Det er klart, at det er en stor omvæltning for mange, der skal indgå i helt nye arbejdsfællesskaber, men de fleste kan godt se meningen i de ændringer, vi laver, og at vi skaber grobund for, at vi kan gøre det bedre for borgerne.

Samtidig har kommunen også været åbne om, at det vil kunne skabe frustrationer og give længere sagsbehandlingstid, når der sker store forandringer.

– Der er et produktionstab ved det her, og det har vi også været ret åbne omkring. Der er nogle ting, der kommer til at tage længere tid, og vi vil komme til at opleve længere sagsbehandlingstid på nogle områder. Det kan vi også godt se medfører nogle flere klager. Men vi appellerer til, at man har lidt tålmodighed med os her i 2025, siger Katrine Ring.

Ifølge Katrine Ring har andre kommuner også interesseret fulgt med i Københavns arbejde med at omorganisere sig. Blandt andet i 6by-samarbejdet mellem de seks største bykommuner i landet.

Og selvom mange forvaltninger ikke en-til-en kan sammenlignes med hovedstadens, mener Katrine Ring alligevel, at andre kommuner kan lade sig inspirere.

– Det er klart, at det er meget forskelligt, hvordan man er organiseret rundt om i landet, og at den administrative omorganisering derfor ikke vil give mening alle steder. Men vores faglige omstilling tror jeg godt kan inspirere andre. Det er jo ikke fordi, vi har opfundet den dybe tallerken, når vi gerne vil sætte tidligere ind og med lettere indsatser. Det er en udvikling, vi har set gennem flere år. Men hvis vores måde at forsøge at gøre det på, kan inspirere andre, er vi kun glade for det, siger Katrine Ring og tilføjer, at omorganiseringens succes for alvor afhænger af, hvordan borgerne oplever hjælpen fra socialforvaltningen fremadrettet.

– Vores budget er i balance her i 2025, så på den måde har vi selvfølgelig nået en milepæl. Men udfordringerne er strukturelle, og derfor afblæser vi heller ikke vores arbejde med delene af vores analyse. Men vi er for alvor lykkedes, når vi lykkes med at hjælpe borgerne bedre, end vi gør i dag. Det vil vise sig på den lange bane, om de faglige synergier vil blomstre, og vi får hjulpet flere hurtigere.