Klimapris: Den folkeejede Thyborøn-kæmpemølle mødte ingen modstand og gavner hele området

På havnen i Thyborøn tårner en vindmølle sig op så højt, at man tydeligt kan se den 15 kilometer væk fra Lemvig Havn.

Vinden blæser 10 meter i sekundet. Vingerne skærer gennem luften og lyder som tre formel 1-biler, der suser forbi.

For Jens Jørgen Birch er det lyden af penge. Han er nemlig én af 2800 Lemvig-borgere i Thyborøn Sydhavns Vindmøllelaug II, der ejer møllen. Med 10 meter i sekundet genererer møllen sit maksimale på 15.000 mW i timen, og overskuddet derfra går nærmest ubeskåret ned i lommerne på de lokale beboere.

Thyborønmøllen, som den hedder, måler 266 meter til øverste vingespids og er verdens største kommercielle landvindmølle. Den er skabt i partnerskab mellem vindmøllelauget, Thyborøn Havn, der lejer grunden ud til møllen, og Vestas, der har glæde af at teste og udvikle såkaldt offshore-teknologi på land.

Jens Jørgen Birch fortæller, at der var så stor efterspørgsel efter at få medejerskab over møllen, at lauget i princippet kunne have solgt to møller.

På 14 dage blev der givet tilsagn om 350 millioner kroner, men møllen kostede ikke mere end 170 millioner.

– Det er en god historie for Lemvig Kommune. Det er en god historie for Thyborøn Havn. Og det er en god historie for de lokale investorer. Og for Vestas, der har fået en plads til at teste en offshoremølle på land. Så der er kun vindere, siger Jens Jørgen Birch.

For ham er pengene en vigtig del af lysten til at investere, men han er ikke blind for, at det er spændende at være en del af den grønne omstilling. Det har han været lige siden 1987, hvor den første lokalt ejede vindmølle blev sat op i Vrist i Lemvig Kommune.

– Nu har vi bygget møller i så mange år, og selvfølgelig er det sjovt at være en del af det grønne aspekt. Men det er klart, at folk ikke står i kø for at købe andele, hvis ikke det var fordi, vi tidligere har leveret nogle projekter, hvor økonomien har været ok, siger han.

Et signal til omverdenen

Fra den første tanke om vindmøllen opstod, til Lemvig Kommune havde givet den endelige tilladelse, gik der under 12 måneder. Blandt andet fordi, der ikke kom en eneste klage i hele forløbet.

Det er formand for teknik- og miljøudvalget Steffen Husted Damsgaard (V) glad for.

– Vi prioriterer politisk, at når den her slags projekter kommer ind ad døren, skal det også sagsbehandles hurtigt. Derfor betyder det rigtig meget, at vi har kunnet nå i mål med at give en tilladelse, uden at der har været modstand. Noget af det handler sikkert om placeringen, men det handler også om det stærke, brede ejerskab, som gør, at mange gerne ville have, at den blev etableret, fordi de kunne se en gevinst i det. For noget af det, der tager tid, er, hvis der er kæmpe borgermodstand, siger han.

Borgermodstand og begrebet ’not in my back yard’ er da heller ikke fremmed for Steffen Husted Damsgaard.

– I takt med, at der er blevet etableret flere energianlæg, mærker vi jo også, at der er stigende bekymring og modstand i visse dele af kommunen, hvor man i forvejen har en del vedvarende energianlæg. Men det her er et signal til omverdenen om, at det godt kan lykkes at sætte store VE-anlæg op uden modstand, siger han.

Holistisk effekt

Lemvig Kommune har en klar strategi om at udnytte de naturgivne potentialer for grøn omstilling og erhvervsudvikling. Og tilgangen til VE-projekter skal mere end bare at producere el. De kalder det en holistisk tilgang.

Det er også tilfældet med Thyborønmøllen.

– Det holistiske i projektet, er, at det er 2800 andelshavere, som får en økonomisk gevinst. Møllen genererer også økonomi til Thyborøn Havn, der er med til at skabe arbejdspladser. Og vi bidrager til den grønne omstilling uden lokal modstand. Så på den måde er der en holistisk effekt af specifikt den her vindmølleplacering, og det er simpelthen så glædeligt, siger Steffen Husted Damsgaard, der også fortæller, at der i stor udstrækning er anvendt lokale firmaer til opførelsen af møllen. 

Han sender derfor store roser i retning af Jens Jørgen Birch og vindmøllelauget, der har mobiliseret lokalbefolkningen.

– Uden dem havde der sikkert været modstand. Hvis det var et stort energiselskab, der ville rejse den her mølle, er jeg sikker på, at der havde været mere kritiske bemærkninger, siger han.

Møllen kan årligt producere omkring 75 GWh årligt svarende til elforbruget i mere end 15.000 husstande. I kommunen er der omkring 9.000 husstande.

Jens Jørgen Birch og de 2799 andre andelshavere kan se frem til en tilbagebetalingstid på forventeligt 10-11 år.

I mellemtiden kan der komme flere medejere til, fordi lauget – efter ide fra kommunens forvaltning - har afsat en del andele til en tilflytterpulje.

– Så hvis man flytter til Lemvig Kommune og har boet der et halvt år, bliver man – som en gestus – spurgt, om man vil være med i den grønne omstilling og købe andele. Den er jo lidt pænere at se på, når man er medejer, siger Jens Jørgen Birch.