Færre målgrupper, færre regler og en besparelse på 2,7 milliarder kroner: Her er beskæftigelsesreformen

Beskæftigelsesreformen er langt om længe færdig.

Regeringen er sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blevet enige om, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal skrues sammen.

Aftalen skal blandt andet sikre mere frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold, mere værdighed for ledige borgere og færre regler og krav. Og så skal den reducere de samlede omkostninger af beskæftigelsesindsatsen markant.

Oprindeligt var der lagt op til en besparelse på 3 milliarder kroner, men det er i aftalen endt på 2,6 milliarder kroner i 2030 og 2,7 milliarder kroner varigt.

Aftalen tager afsæt i anbefalingerne fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats og er den største forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, lyder det.

Aftalen kan inddeles i seks elementer:

Forenkling af målgrupper, individuelt tilrettelagt indsats for borgerne, et værdigt sanktionssystem i balance, afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering, mere plads til a-kasser og private aktører samt fra proceskrav til resultatstyring.

Aftalepartierne er blevet enige om, at de dele af aftalen, der handler om frisættelse, forenkling og værdighed, skal implementeres så tidligt som muligt. Derfor indfases nogle initiativer med ikrafttrædelse allerede 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027. Den nye hovedlov skal træde i kraft 1. januar 2027.

Her er de vigtigste elementer i aftalen.