Gå til hovedindhold
Beskæftigelse
Arbejdsmarked

Færre målgrupper, færre regler og en besparelse på 2,7 milliarder kroner: Her er beskæftigelsesreformen

Beskæftigelsesreformen er landet. Systemet laves grundlæggende om med færre målgrupper, færre regler og færre sanktioner. Det betyder også færre penge til området. Men besparelsen blev ikke helt så stor, som der var lagt op til. Danske Kommuner sikrer dig overblikket.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

09. 04. 2025 - kl. 13:05
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Beskæftigelsesreformen er langt om længe færdig.

Regeringen er sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blevet enige om, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal skrues sammen.

Aftalen skal blandt andet sikre mere frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold, mere værdighed for ledige borgere og færre regler og krav. Og så skal den reducere de samlede omkostninger af beskæftigelsesindsatsen markant.

Oprindeligt var der lagt op til en besparelse på 3 milliarder kroner, men det er i aftalen endt på 2,6 milliarder kroner i 2030 og 2,7 milliarder kroner varigt.

Aftalen tager afsæt i anbefalingerne fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats og er den største forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, lyder det.

Aftalen kan inddeles i seks elementer:

Forenkling af målgrupper, individuelt tilrettelagt indsats for borgerne, et værdigt sanktionssystem i balance, afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering, mere plads til a-kasser og private aktører samt fra proceskrav til resultatstyring.

Aftalepartierne er blevet enige om, at de dele af aftalen, der handler om frisættelse, forenkling og værdighed, skal implementeres så tidligt som muligt. Derfor indfases nogle initiativer med ikrafttrædelse allerede 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027. Den nye hovedlov skal træde i kraft 1. januar 2027.

Her er de vigtigste elementer i aftalen.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her