Fremtidens stormfloder vil koste milliarder

I Kerteminde drømmer borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) om en sluse i Kerteminde Havn. Faktisk har kommunen været i gang med at planlægge projektet. Men slusen måtte opgives, da den ville koste mere end kommunens anlægsramme for et helt år.

– Det er den eneste rigtige løsning, hvis vi skal sikre os. Men hvis vi skulle klimasikre rigtigt, og som vi gerne ville, skulle vi bruge over et års anlægsudgifter, og så ville vi ikke kunne gøre noget som helst andet. Vi ville ikke kunne udskifte et vindue på en skole eller lave et hul i asfalten. Sådan kan man jo ikke køre en kommune, fortæller Kasper Ejsing Olesen.

Også i Aalborg har kommunen haft planer om et større klimasikringsprojekt. Men også her strandede projektet, der ville koste omkring 100 millioner kroner at gennemføre, da det ikke kunne rummes inden for anlægsrammen.

– Vi har stigende befolkningstilvækst, og vi bruger rigtig mange penge på at renovere skoler, udvide skoler, bygge idrætshaller, nye børnehaver og meget mere. Der går mange år, inden vi kan skrabe 100 millioner fri på vores anlægsbudget. Udfordringen er også, at det gør ondt på for få lige nu. Derfor er der ikke nok tryk på. Man vil stadig hellere have en ny børnehave, kunstgræsbane eller idrætshal, siger Jan Nymark Thaisen (V), der er rådmand for by og land i Aalborg.

Kan betale sig at sikre sig

Men det kan ellers godt betale sig at forberede sig på fremtidens voldsommere vejr. I dag koster skader efter stormfloder omkring tre milliarder kroner om året. Men om 100 år, i 2124, kan skader efter stormfloder koste mellem 18 og 29 milliarder kroner. Det viser beregninger, som DTU har lavet for KL.