Fremtidens stormfloder vil koste milliarder

I Kerteminde drømmer borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) om en sluse i Kerteminde Havn. Faktisk har kommunen været i gang med at planlægge projektet. Men slusen måtte opgives, da den ville koste mere end kommunens anlægsramme for et helt år.

– Det er den eneste rigtige løsning, hvis vi skal sikre os. Men hvis vi skulle klimasikre rigtigt, og som vi gerne ville, skulle vi bruge over et års anlægsudgifter, og så ville vi ikke kunne gøre noget som helst andet. Vi ville ikke kunne udskifte et vindue på en skole eller lave et hul i asfalten. Sådan kan man jo ikke køre en kommune, fortæller Kasper Ejsing Olesen.

Også i Aalborg har kommunen haft planer om et større klimasikringsprojekt. Men også her strandede projektet, der ville koste omkring 100 millioner kroner at gennemføre, da det ikke kunne rummes inden for anlægsrammen.

– Vi har stigende befolkningstilvækst, og vi bruger rigtig mange penge på at renovere skoler, udvide skoler, bygge idrætshaller, nye børnehaver og meget mere. Der går mange år, inden vi kan skrabe 100 millioner fri på vores anlægsbudget. Udfordringen er også, at det gør ondt på for få lige nu. Derfor er der ikke nok tryk på. Man vil stadig hellere have en ny børnehave, kunstgræsbane eller idrætshal, siger Jan Nymark Thaisen (V), der er rådmand for by og land i Aalborg.

Kan betale sig at sikre sig

Men det kan ellers godt betale sig at forberede sig på fremtidens voldsommere vejr. I dag koster skader efter stormfloder omkring tre milliarder kroner om året. Men om 100 år, i 2124, kan skader efter stormfloder koste mellem 18 og 29 milliarder kroner. Det viser beregninger, som DTU har lavet for KL.

Beregningerne er lavet på baggrund af tre klimascenarier, der varierer fra en global opvarmning svarende til 1,5-2 grader op til 4-5 grader. De højere temperaturer vil få vandet i havene til at stige, og det vil give højere stormfloder i fremtiden.

– Der kan forventes meget store skader i fremtiden. Vi har også beregninger, der viser, at det, der i dag er en 100-års hændelse, kan forekomme hvert femte år om 100 år fra nu. Det betyder, at man meget ofte vil få ret alvorlige stormfloder, siger Kirsten Halsnæs, der er professor ved DTU.

Sidste år var 66.000 personer i Danmark i risiko for oversvømmelse, og det samme gjorde sig gældende for 31.000 i bygninger. I 2124 vil tallene været steget til henholdsvis 175.000 personer og 86.000 bygninger, hvis den globale opvarmning ender med en temperaturstigning på 1,5-2 grader.

Med udsigten til voldsommere vejr kan det godt betale sig at klimasikre og også gå op til høje beskyttelsesniveauer, understreger Kirsten Halsnæs. Og det kan også betale sig samfundsøkonomisk, påpeger hun.

– Det er ikke kun relevant at klimasikre sig om 100 år. Det er også relevant i dag, og vi taber faktisk penge ved ikke at gøre noget. Omkostningerne ved en oversvømmelse er langt større, end prisen for at undgå skaderne, siger Kirsten Halsnæs.

Det er dog ikke alle steder, der ser ud til at blive lige hårdt ramt af potentielle oversvømmelser i fremtiden. Mens nogle kommuner, særligt nord for København, slipper med ret små skader ifølge DTU’s beregninger, bliver andre særdeles hårdt ramt og kan forvente at skulle bruge et tocifret milliardbeløb i skadesomkostninger i løbet af de kommende 100 år. Men syv af de 10 kommuner, der forventes at blive hårdest ramt af skader i fremtiden, har også et lavt indkomstniveau. Og det er ifølge Kirsten Halsnæs et væsentligt perspektiv at have med.

– Det betyder, at de kommuner ikke har så stort et indkomstgrundlag, og dermed heller ikke så store skatteindtægter, som kan være med til at understøtte de nødvendige investeringer, ligesom borgene heller ikke selv har så mange penge til klimasikring af deres bolig. Det giver nogle udfordringer ud fra et lighedssynspunkt, hvis betalingsevnen ikke er særlig stor i nogle de områder, som bliver hårdest ramt, siger hun og afviser, at nogle kommuner selv kan have ansvaret for en øget oversvømmelsesrisiko, fordi de har bygget tæt på kysten.

– Det er ikke kommunernes egen skyld. Oversvømmelserne skyldes jo klimaforandringerne knyttet til hele verdens drivhusgasudslip, og mange kommuner har bygget længe før, der kom fokus på risikoen for oversvømmelser.

Kommunerne kan ikke betale

Ifølge Kurt Houlberg, der er professor ved VIVE, peger beregningerne på, at udgifterne til enten klimasikring eller skader efter klimahændelser i fremtiden vil blive så store, at der er brug for national handling.

– Der er selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med denne her type beregninger, men vi kan jo allerede mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, og de udfordringer vil kun blive større og større i fremtiden. Derfor vil beløbene til at håndtere det også blive så markant større i løbet af relativt få år, at man ikke kan forestille sig, kommunerne har mulighed for at dække det inden for de nuværende økonomiske rammer. Og slet ikke i de kommuner, som bliver hårdest ramt, siger han og tilføjer:

– Ligesom global opvarmning er en global og national problemstilling, kan man diskutere, i hvilken udstrækning det kan og skal være en kommunal opgave at løfte konsekvenserne af klimaforandringerne.

Heller ikke Kirsten Halsnæs vurderer, at kommunerne vil have evnen til at betale kæmpe regninger for skader efter stormfloder. Derfor er der brug for en samlet plan, mener hun.

– Man har ikke fået meldt ud, hvordan finansieringen skal være, og alle sidder og venter på en klimasikringsplan 2 fra regeringen. Det betyder, at det går lidt i stå, for kommunerne vil jo ikke gå i gang med at betale for en hel masse selv, når de hele tiden hører, at der snart kommer en plan, som måske indeholder nogle ordninger. Det ville jo være dumt. Så det er det, alle sidder og venter på.

Det haster med ny plan

For Johannes Lundsfryd (S), der er formand for KL’s klima- og miljøudvalg, var de nye beregninger overraskende læsning.

– Jeg synes, det er et voldsomt omfang, og jeg er overrasket over hvor mange mennesker og bygninger, der i fremtiden vil være i risiko for oversvømmelse. Og hvor mange penge, det kommer til at koste. Det er med til at understrege, at klimaforandringer ikke længere bare foregår ude i verden. Det foregår lige her og lige nu, siger han.

Men beregningerne er også et godt arbejds- og planlægningsredskab, påpeger han. Og der er al mulig grund til at trække i arbejdstøjet nu.

– Vi ved, at jo før vi bruger pengene og investerer i klimasikring, jo billigere bliver det. Så der er brug for at trække i arbejdstøjet og få vedtaget nogle meget store og langsigtede investeringer, som kan beskytte danskerne mod klimaforandringerne, siger Johannes Lundsfryd, der kalder det en fælles opgave at sikre sig mod fremtidens klima.

– Vores lovgivning er sådan, at borgerne selv har ansvaret for deres egen ejendom. Dernæst er der os i kommunerne, som både kan være facilitatorer af et samarbejde, men også være med til at kvalificere hvilke løsninger, der er bedst. Men vi har også brug for, at staten trækker i arbejdstøjet og tager ansvaret for de store projekter. Det kan kommunerne ikke løfte alene.

Ifølge Johannes Lundsfryd var den første klimatilpasningsplan et godt skridt på vejen. Men nu må den længe ventede 2’er på banen, mener han.

– Det begynder at haste med at få en klimatilpasningsplan 2, så vi forhåbentlig kan få nogle modeller for, hvordan vi skal afholde udgifter og finansiering i fremtiden, for det kan vi ikke løfte selv. Der er brug for, vi tænker kreativt og i mange aktører. Ellers er der nogen, der virkelig kommer til at være på spanden økonomisk. Nogle af de udfordringer, der kommer, er så store, at en enkelt kommune ikke kan gabe over dem alene. Der er brug for, at vi som samfund hjælper hinanden, siger Johannes Lundsfryd.

Anlægsrammen bremser

I Kerteminde kan stormflodsskader komme til at koste over 6 milliarder kroner i løbet af de kommende 100 år, hvis kommunen ikke bliver beskyttet.

På borgmesterkontoret er der ingen tvivl om, hvad der skal til, hvis det skal lykkes at klimasikre.

– Der er ikke noget, vi hellere vil end at klimasikre. Derfor håber jeg også på, at en klimatilpasningsplan 2 vil give os nogle muligheder for, hvordan vi kan komme i mål med det, for det er dybt, dybt frustrerende, som det er nu, siger Kasper Ejsing Olesen og fortsætter:

– Det allerbedste ville være, hvis klimasikringsprojekter kunne ligge udenfor anlægsrammen, eller hvis vi som minimum kunne få et beløb hvert år, som kunne ligge udenfor, så vi kunne lave nogle projekter. I dag hjælper puljerne os ikke engang, for det hører også under anlægsrammen, og det binder os på hænder og fødder.

I Aalborg kan regningen for stormflodsskader over de kommende 100 år løbe op i knap 13 milliarder kroner. Det står ifølge Jan Nymark Thaisen i skarp kontrast til, at det ville være langt billigere at lave klimasikring. Sidste år blev Aalborg ovenikøbet udpeget i EU’s oversvømmelsesdirektiv, hvilket betyder, at kommunen blandt andet skal lave en risikostyringsplan og anvise, hvordan den vil forebygge oversvømmelse.

– Vi bliver simpelthen nødt til at have en eller anden form for hjælp. Klimasikring bør i hvert fald friholdes fra anlægsloftet, for ellers er vi virkelig på spanden. Staten kunne også lave en lånepulje til os, hvis de ikke selv vil komme med pengene, så kan vi få adgang til noget rimelig billig kapital og selv løse opgaven. Men det kræver, at staten vil prioritere det, siger Jan Nymark Thaisen og tilføjer:

– Det er jo ikke staten, der står i gummistøvlerne, ligesom jeg gør en gang imellem, når vi oplever oversvømmelse. Men jeg regner med, at de her rapporter er med til at understrege vigtigheden af, at der bliver gjort noget. Som minimum plejer det at være sådan, at når folk får våde tæer, så finder vi også en løsning.