Gå til hovedindhold
Kriminalitet

Tidligere Gentofte-medarbejder tiltalt for svindel mod kommunen

Politiet har rejst tiltale mod en tidligere medarbejder i Gentofte Ejendomme, som har tilstået at have begået økonomisk kriminalitet mod kommunen for 1,8 millioner kroner.

Foto: Colourbox

25. 04. 2025 - kl. 13:58
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Tidligere i år blev Gentofte Kommune bekendt med, at en medarbejder havde svindlet kommunen. Den nu tidligere medarbejder blev straks fyret og politianmeldt.

Nu er han blevet tiltalt for mandatsvig af politiet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Den tidligere medarbejder har tilstået at have begået økonomisk kriminalitet mod kommunen for 1,8 millioner kroner.

Svindlen har fundet sted i 2024, hvor vedkommende udstedte 70 fiktive fakturaer til Gentofte Ejendomme fra sit eget firma. Via sit job i kommunen godkendte han derefter fakturaerne og udbetalte pengene til firmaet.

Gentofte Kommune har gennemgået mere end 1.400 fakturaer, som den tidligere medarbejder har behandlet, men har ikke fundet tegn på svindel før 2024.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her