Børn og unge skal lære at både gå og cykle, og skolernes indsatser virker
Kommunerne har skruet op for trafikundervisningen, viser undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Skoler landet over bruger kræfter på alle lige fra de helt små, der skal lære at gå, til de unge, der skal begå sig sikkert i trafikken.
Foto: Rådet for Sikker Trafik
Når et helt nyt kuld skoleelever starter i 0. klasse, er det ikke kun dansk og matematik, de bliver undervist i. Trafikundervisningen fylder nemlig også på skoleskemaet på skoler landet over, og resultater fra Kommunernes Skoletrafiktest, som er en undersøgelse, Rådet for Sikker Trafik står bag, viser, at kommunerne har skruet op for trafikundervisningen.
Fra 2022 til 2024 er andelen af skoler, der underviser i gåprøve for 0.-1. klasse steget fra 69 til 76 procent. 64 procent af skolerne gennemfører i 5.-6. klasse også en cyklistprøve, og på 53 procent af skolerne undervises eleverne i 8.-9. klasse i risikofaktorer.
Fredensborg er en af de kommuner, der prioriterer trafikundervisning højt og ser det som en helt naturlig del af kommunens forebyggende arbejde. Derfor kommer skoleeleverne i Fredensborg både til gåprøve, cyklistprøver, og de ældste klasser får besøg af et menneske, som har været involveret i en trafikulykke, som har ændret deres liv markant.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her