Gå til hovedindhold
Kommunalvalg

Klokken kvart i valgkamp må kandidaterne ændre strategi for deres kampagner

Meta vil fjerne muligheden for at lave målrettet politisk annoncering på deres medier fra oktober. Det betyder, at mange kandidater må lægge kampagnestrategien om blot få måneder inden efterårets kommunalvalg.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

08. 08. 2025 - kl. 16:30
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Sommerferien er efterhånden slut for de fleste, og for de tusindvis af kandidater til efterårets kommunalvalg bliver der nu gradvist skruet op for valgkampen frem mod valget.

Men valgkampen bliver i år anderledes. Den bliver nemlig uden en af kandidaternes foretrukne platforme til at gøre reklame for sig selv på.

Der er ikke tale om valgplakaterne, selvom de bliver diskuteret hver eneste gang, der skal afholdes valg, men om de betalte annoncer på Facebook.

Meta, virksomheden bag Facebook, har nemlig – på grund af en ny EU-forordning om gennemsigtighed og målretning af politisk reklame, som ifølge Meta giver udfordringer både praktisk og juridisk – valgt at fjerne politikeres og partiers muligheder for at lave betalt annoncering i hele EU.

Meldingen kommer blot få måneder inden, vi har et kommunalvalg i Danmark. Og det udfordrer kandidaterne.

– Rent markedsføringsmæssigt er det jo en kæmpeomvæltning, og vi har faktisk ikke rigtigt fundet en løsning endnu. Det er kommet lidt bag på os, fortæller Jørgen Johansen, der er borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Allerød Kommune.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her