Lokal trepart har lavet den første omlægningsplan
Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet er nået til enighed om en omlægningsplan, der skal reducere udledningen af kvælstof markant og udtage lavbundsjorder. Med planen på plads kan kommunerne nu gå i gang med at inddrage lodsejerne. Respekt og humor har været nøglen til det gode samarbejde, lyder det fra trepartens forperson. DN’s repræsentant håber, at planen kan vise andre treparter, at det faktisk kan lade sig gøre.
Torsdag aften blev Sara Jul Sørensen (tv.), Landbrug og Fødevarer, Cathrine Riegels Gudbergsen (i midten), byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for den lokale trepart, Jan Woollhead (til højre), Danmarks Naturfredningsforening og alle de andre parter i treparten enige om en omlægningsplan for området Smålandsfarvandet. Pressefoto
Med Aftale om et Grønt Danmark, den grønne trepartsaftale, skal der udtages store lavbundsarealer – 140.000 hektar – over hele landet, ligesom der skal rejses 250.000 hektar skov, og udledningen af kvælstof skal reduceres med 13.800 tons.
For at løbe de store ændringer i mål nedsatte kommunerne den 1. februar i alt 23 lokale treparter, der skal gøre den landsdækkende aftale til lokal virkelighed.
De lokale treparter tæller, ligesom den store grønne trepart, der står bag aftalen, både landbrugets og naturens interesser samt 1-2 repræsentanter fra hver kommune i området.
Opgaven for de lokale treparter er i første omgang at lægge planer for, hvordan man lokalt vil nå i mål med sin del af kvælstofreduktionen og udtagningen af lavbundsjorder. Omlægningsplanerne, som de hedder, skal være færdige inden udgangen af 2025 og skal endeligt principvedtages i de enkelte kommunalbestyrelser, når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har verificeret planerne senest 31. oktober.
Men den første lokale trepart, Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet, nåede allerede torsdag til enighed om en omlægningsplan for deres område – som de første i landet til at nå den milepæl.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her