Dansk Industri inviterer kommunalvalgskandidater på bustur
Stiller du op til kommunalvalget, kan du komme med Dansk Industri på bustur rundt til landets virksomheder. Det handler om at skabe en dialog mellem kommune og erhvervsliv, lyder det fra Dansk Industris Henrik Marcher Larsen, der også håber på, at kandidaterne vil tage DI’s helt store valgtema med ind i valgkampen.
Foto: Colourbox
Stiller du op til kommunalvalget i efteråret, kan du køre gratis med bussen i uge 44 og 45. I hvert fald med én bus.
Dansk Industri (DI) inviterer nemlig kandidater til kommunalvalget med ombord på deres KV25 Tour, der lægger vejen forbi 70 virksomheder i 37 kommuner i hele landet.
Formålet er for DI klart: De kommende byrådsmedlemmer skal opleve, hvordan tingene ser ud ude i erhvervslivet, og der skal skabes et mødested, hvor lokale virksomheder og lokale politikere – eller i hvert fald kandidater – kan gå i dialog med hinanden om stort og småt.
For virksomhedernes og kommunalpolitikernes kontakt er enormt vigtig, og busturen er en god mulighed for at fortælle potentielle byrådsmedlemmer, hvordan erhvervslivet og kommunerne kan spille hinanden gode, fortæller Henrik Marcher Larsen, der er fagleder for lokal og regional erhvervspolitik i Dansk Industri.
– Vi har som organisation en meget stor interesse i at have et meget tæt, godt og positivt samarbejde med kommunerne. Vi oplever, at kommunerne også har en positiv tilgang, hvor vi bliver prioriteret, og hvor der altid er tid til dialog. Og den dialog er ekstremt vigtig for os i dagligdagen, siger han og fortsætter:
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her