Gå til hovedindhold
Landdistrikter

Sennels er årets landsby

Sennels i Thisted Kommune er blevet kåret til årets landsby i 2025, hvor temaet var ”Fællesskab for Fremtiden”.

Sennels har cirka 950 indbyggere. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

28. 08. 2025 - kl. 15:04
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Prisen for at være Årets Landsby er blevet uddelt for 29. gang.

Sejren gik til Sennels i Thisted Kommune. Landsbyen har cirka 950 indbyggere og ligger ud til Limfjorden.

Årets tema var ”Fællesskab for Fremtiden”, og blandt finalisterne fandt man også Agerskov i Tønder Kommune og Holbøl i Aabenraa.

Men i Sennels brillierede man ifølge dommerkomiteen ved at have skabt en markant udvikling båret af fællesskab, investeringer og et stærkt foreningsliv.

– Sennels har gennem borgerdrevne investeringer, en visionær udviklingsstrategi og et levende foreningsliv skabt et stærkt landsbyfællesskab. Folkeskolen var lukningstruet, men i årenes løb har man næsten fordoblet antallet af elever, og skolen ligger helt i top i trivselsmålinger. Det er en imponerende turnaround, som har gjort byen populær blandt børnefamilier, siger komitéformand Helene Simoni Thorup i en pressemeddelelse.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her