Gå til hovedindhold
Navne

Tre nye direktører, to nye lokallister og farvel til en lokalafdeling: Her er ugens navnenyt

Danske Kommuner sikrer i dette opsamlingsheat et overblik over ugens navnenyheder.

Illustration: Line Bisgaard

29. 08. 2025 - kl. 11:40
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Efter sidste kommunalvalg var Dansk Folkepartis Frank Nørgaard med til at sikre, at Socialdemokratiets Torben Hansen (S) endte som borgmester i Randers Kommune, men sådan bliver det ikke denne gang. Det slår han fast overfor TV2 Østjylland.

– Vi synes, at Randers skal i en ny retning. De sidste fire år har været som at kigge over på regeringen, hvor det er svært at se forskel på Venstre og Socialdemokratiet, siger han til mediet.

Dansk Folkeparti i Randers Kommune er gået sammen med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om at sikre en ny borgmester på posten, men partierne er uenige om, hvem de skal pege på, lyder det i TV2 Østjyllands artikel.

I Københavns Kommune har et nyt parti set dagens lys. Skamløse Demokrater, der er oprettet af otte tidligere medlemmer af Alternativet og en enkelt udefra. Blandt stifterne er Troels Christian Jakobsen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, og som for nylig blev suspenderet fra Alternativet.

– Demokratiet kobles i dag mere og mere af befolkningen. Befolkningen inddrages for sent i høringer, og på rådhuset klappes aftaler af uden en ordentlig politisk proces. Derfor mener vi, at meget politik i dag er skamløst. Vi vil forsvare demokratiet, og det vil vi gøre skamløst, siger han til TV2 Kosmopol.

Alternativet på Bornholm må også sige farvel til deres spidskandidat og partiets eneste aktive medlem på Bornholm, Martin Kelleher-Petersen. Det skriver TV2 Bornholm.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her