Hvidvask-chef om svindel på botilbud: ”Det er bemærkelsesværdige tal”

For få dage siden offentliggjorde Hvidvasksekretariatet under politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) en undersøgelse, der viser, at sociale botilbud er en af de brancher, hvor myndighederne oftest får underretninger om mulig hvidvask.

Hvidvasksekretariatet har undersøgt 301 kommercielle, godkendte sociale botilbud landet over. På 46 af botilbuddene er alarmen om hvidvask gået mindst fem gange fra 2018 til 2025. Det svarer til 15 procent, og det placerer sociale botilbud som branche på højde med pizzeriaer, værtshuse og grillbarer, hvor antallet af hvidvaskunderretninger er lige så stort. Flytteforretninger, caféer, værtshuse og diskoteker har færre underretninger.

Undersøgelsen viser også, at tilbuddenes årsomsætning næsten udelukkende udgøres af offentlige midler. På de 46 tilbud har man modtaget godt 2,7 milliarder kroner fra det offentlige i årene 2021-2024.

Chef for Hvidvasksekretariatet Erik Modin lægger ikke skjul på, at undersøgelsens resultater er bekymrende.

– Det er bemærkelsesværdige tal. Undersøgelsen viser, at svindel med midler via bosteder nok er mere omfattende, end vi gik og troede, siger han, der også forstår, hvorfor netop denne type kriminalitet skaber forargelse.

– Det handler om ren profit. Det er grådighed og de samme andre mekanismer, der er på spil og driver alle mulige andre former for økonomisk kriminalitet. Her er man så ovenikøbet bare inde og rode med noget helt grundlæggende i vores velfærdssamfund, som mange mennesker synes er helt forfærdeligt, fordi man ender med at tage pengene fra dem, der har brug for hjælp. Det er ikke der, vi har lyst til, at vores system skal knække.

Skal trevles op

I et efterretningsnotat, som NSK lavede tidligere på året efter at have lavet en dybdegående undersøgelse af otte botilbudsvirksomheder og deres ejerkreds, fremgik det desuden, at der var grund til at mistænke, at et ”væsentligt antal” private botilbudsvirksomheder og ejerkredse begår alvorlig økonomisk kriminalitet, og at ejere, ledere og ansatte er kendt i politiets systemer for blandt andet bande-, narko- og anden kriminalitet samt islamistisk radikalisering.

Erik Modin er dog varsom med endnu at konkludere på, om banderne har fundet en finansieringskilde i velfærdskriminalitet.

– Jeg kan ikke sige, at det er sådan, det hænger sammen, endnu. Jeg kan heller ikke afvise det. Nu skal vi have trevlet det ordentligt op. Derfor vil det være for tidligt at konkludere på, om det er sådan, det hænger sammen. Omvendt vil jeg sige, at vi kan se, det er mere massivt, end vi troede. Og dermed er det besnærende at tro, at det nok også er mere organiseret, end vi havde forestillet os, siger Erik Modin.

Sårbarhed i systemet

Ifølge Erik Modin kan økonomisk kriminalitet tage mange former. Det kan foregå ved overfakturering, ved at sende regninger for ydelser, man aldrig har leveret, ved at betale sine ansatte i kontanter, ved fakturafabrikker eller på helt andre måder. Fantasien er snart det eneste, der sætter grænser, mener han. Og i vores tillidsbaserede samfund kan strukturerne udnyttes – hvis man vil.

– Den måde, vores system er bygget op, skaber en sårbarhed. Vi har brug for, at der er tillid til, at vi får leveret det, vi skal, og at stats- eller kommunekassen ikke bliver snydt, hvis vi sender unge på et botilbud. Men vi ser nu, at sårbarheden i vores system måske er større, end vi troede, siger Erik Modin og fortsætter:

– For det første bygger vores samfund grundlæggende på, at vi har tillid til hinanden. Derudover er vi mange, der skal spille sammen for at forstå, hvad der foregår. Hvis man ser på en enkeltbetaling eller en enkelt mærkelig faktura, så er det ikke sikkert, det stikker ud, hvis man ikke ser systematikken. Og den systematik kan vi kun få øje på sammen. Men hvis vi ikke er gode nok til at tegne det fælles billede, så vil man kunne udnytte de huller, der opstår, siger Erik Modin.

Hvidvasksekretariatet reagerer på de underretninger, de får. Derfor er de også afhængige af, at for eksempel kommuner reagerer, hvis de ser noget, der får dem til at rynke brynene.

– Som chef for Hvidvasksekretariatet er jeg grundlæggende af den opfattelse, at hvidvaskindsatsen og indsatsen mod økonomisk kriminalitet er en fælles indsats. Det kalder på, at vi samarbejder på tværs af myndigheder, kommunale institutioner og private aktører, siger Erik Modin.

Samarbejde er nøglen

Og her ser Erik Modin allerede lidt lys i horisonten. For efter NSK udgav sit efterretningsnotat, er myndighederne allerede rykket sammen i bussen for at kaste lys over problemernes omfang og mulige løsninger. Blandt andre har KL og Hvidvasksekretariatet haft et tæt samarbejde.

– Det er et meget godt eksempel på, at vi i Danmark faktisk er ret unikke. Det er ikke en positiv historie, at vi har nogle udfordringer på botilbudsområdet. Men det er en positiv historie, at vi formår at sætte os sammen mange myndigheder og finde ud af, hvad vi kan gøre, siger Erik Modin.

Han vil ikke forholde sig til, om der er brug for lovgivningsmæssige tiltag. Han nøjes med at konstatere, at når der bliver skruet på noget i lovgivningen, er innovationskraften stor hos dem, der gerne vil finde et smuthul. Han opfordrer i stedet til, at der nu ikke går for meget proces i den.

– Nu skal det ikke handle for meget om at placere et ansvar, men vi skal i stedet kigge på, hvad vi har af muligheder. Mange af de ting, vi kommer til at støde på, vil have det tilfælles, at de er komplekse, svære at forstå og svære at identificere. Derfor gælder det om, at vi stiller os sammen på tværs af myndighederne, deler vores data, deler vores viden og deler mulighederne, så vi rent faktisk kan skadesreducere på nogle af områderne. Vi kan ikke efterforske os ud af alle problemer. Vi kan heller ikke kontrollere os ud af det. Men vi kan lave de indsatser, der skal til, sammen. Handlekraften vil være vores bedste modsvar, siger Erik Modin.