I Sverige har banderne fundet en guldåre ved at udnytte velfærdssamfundet

Det fik massiv opmærksomhed herhjemme, da dokumentaren Den Sorte Svane afslørede alvorlig miljøsvindel, økonomisk kriminalitet samt samspillet mellem under- og oververdenen i Danmark. Men det var ikke kun herhjemme, at dokumentaren fik seerne til at spærre øjnene op.

Også hos vores svenske naboer vakte optagelserne forargelse, fortæller Christina Kiernan, jurist og koordinator mod velfærdskriminalitet i KL’s svenske søsterorganisation SKR.

– Den Sorte Svane blev en virkelig stor ting, som alle talte om, og der var virkelig forargelse over, hvad der foregik i Danmark. Men sandheden er, at det, der sker i Sverige, er meget mere omfattende end det, Den Sorte Svane viste, siger Christina Kiernan.

I Sverige er fænomenet velfærdskriminalitet nemlig ikke et ukendt fænomen. Faktisk har svenske medier berettet om, at velfærdskriminalitet, hvor kriminelle udnytter eksempelvis botilbud, hjemmeplejen, støtteordninger til handicappede og økonomisk bistand, omsætter for op til 75 milliarder svenske kroner om året. Hvad det koster de svenske kommuner og regioner, har man ikke overblik over.

– Det er virkelig svært at opgøre, men man anslår, at mellem fem og 10 procent af hver betaling, der går ud fra  en offentlig virksomhed eller en offentlig myndighed går forkert eller til kriminelle. Det er ikke altid på grund af kriminalitet, der kan også bare ske fejl, men ofte er det forbundet med kriminalitet, siger Christina Kiernan.

Finansierer banderne

Generelt er Christina Kiernan overbevist om, at svenskerne endnu slet ikke kender omfanget af den velfærdskriminalitet, der bliver begået i vores naboland.

– Det er lidt ligesom at køre for stærkt eller at tage stoffer. Hvis der ikke er nogen, der opdager det, så er der ikke sket nogen forbrydelse, selvom det er ulovligt. Der gælder det samme med velfærdskriminalitet. Hvis man ikke lægger mærke til det, ved man ikke, det foregår. Og mørketallet for velfærdskriminalitet er formentlig meget stort, siger hun og tilføjer:

– Sikkert er det, at hvor der er penge, er der denne her type kriminalitet – uanset om vi ved det eller ej.

Ser man nærmere på den kriminelle økonomi i Sverige, kan det dog give en indikation på, hvor udbredt velfærdskriminalitet er. For det er uden tvivl blevet en væsentlig indtægtskilde for de kriminelle grupperinger – og også en indtægtskilde, som langt overgår handel med eksempelvis stoffer, forklarer Christina Kiernan

– Ifølge politiet omsætter den kriminelle økonomi for mellem 100 og 150 milliarder kroner om året. Mange tror, at stoffer er en stor del af det. Men kriminalitet forbundet med stoffer udgør faktisk under tre milliarder kroner. Omvendt mener man, at velfærdskriminalitet udgør mellem 38 og 60 milliarder kroner, siger Christina Kiernan og fortsætter:

– Der er ingen tvivl om, at velfærdskriminalitet er en finansieringskilde for banderne. Der er undersøgelser, der viser, at de personer, som begår skyderier, står bag bombesprængninger og andre typer af organiseret kriminalitet, også begår svindel og velfærdskriminalitet.

Derudover har svenskerne også fundet forbindelser mellem velfærdskriminalitet og finansiering af terrorgrupper.

– Der er indikationer på, at der på nogle områder er forbindelser til terror. Det er primært inden for privatskoleområdet og private daginstitutioner, at vi har set eksempler på personer, der tidligere er blevet dømt i forbindelse med terror, eller personer, hvis ægtefæller driver en private daginstitution, hvor der begås bedrageri, og pengene sendes videre til mistænkt terrorfinansiering, fortæller Christina Kiernan.

En trussel mod demokratiet

I både Sverige og Danmark findes der både private og offentlige tilbud til alt fra hjælp til handicappede og hjemmepleje til hospitaler og botilbud. Og derfor har det ikke kun økonomiske konsekvenser, når der bliver begået velfærdskriminalitet. I Sverige er der eksempler på, at det endda har kostet menneskeliv.

– Vi har set eksempler med folk, der dør, fordi dem, der skulle komme og give dem mad og pleje, ikke kommer. De her mennesker får simpelthen ikke den pleje, de har brug for, og det er forfærdeligt. Så der er både et økonomisk perspektiv og et menneskeligt perspektiv, siger Christina Kiernan.

Ifølge Christina Kiernan vidste man allerede i slutningen af 1990’erne, at der foregik svindel i velfærdssystemet. Det er dog først de seneste 10 år, at man er begyndt at sætte ord på omfanget af problemet.

– Og det viste sig at være et langt større problem, end vi havde troet, konstaterer hun.

Hun mener ikke, at man længere kan forlade sig på tillid, og at alle gerne vil være en del af samfundet og bidrage.

– Måske var det sandt for 20-30 år siden, men det er ikke sandt i dag. Det er ikke godt for tilliden til vores system. Vi betaler skat for at få hjælp, når vi har brug for det. Men når folk begår denne her type kriminalitet og får så mange penge ud af det, bliver tilliden absolut udfordret. Derfor mener vi i SKR, at det er en alvorlig trussel mod vores system, vores samfund og i sidste ende vores demokrati, siger Christina Kiernan.

Danmark er i fare

Christina Kiernan påpeger, at det ikke indebærer samme risici at begå velfærdskriminalitet som at handle med stoffer eller bære våben.

– Der er stort set ingen risiko forbundet med at begå de her forbrydelser, siger hun og fortsætter:

– Sandsynligheden for, at du slet ikke bliver opdaget, er kæmpestor. Bliver du opdaget, vil kommunen måske rapportere det til politiet. Og bliver det rapporteret, er chancen for, at politiet ikke vil efterforske det kæmpestor. Og hvis de endelig efterforsker, og det ender med en retssag og en dom, bliver du idømt en bøde. Så du kan få rigtig mange penge ud af det ved at løbe en meget lille risiko.

Fordi Danmark også entrerer med private leverandører, mener Christina Kiernan, at vi er i farezonen for, at velfærdskriminalitet er et betydeligt problem herhjemme. Risikoen for velfærdskriminalitet er til stede, så længe der er penge at tjene på velfærdsydelser. Og for at undgå, at velfærdskriminalitet vokser sig til et større problem, skal det være muligt at føre tilstrækkeligt meget kontrol, påpeger Christina Kiernan.

– I Sverige er det her et stort problem, fordi vi har private firmaer, og vi samtidig ikke har særlig meget kontrol. På ethvert område, hvor du betaler en ydelse eller en forsørgelse, er der brug for, at der også er kontrol, siger hun.

Hun mener også, det er afgørende, at myndigheder på tværs formår at samarbejde og deler information for at belyse og løse problemet. Og her har Danmark en afgørende fordel, mener hun.

– I er mit yndlingsland, hvad det at dele information angår. Se bare på SSP-samarbejdet, som jeg ved, fortrinsvist gælder unge, men som skaber en helt unik mulighed for at arbejde sammen. Hvis man kan styrke den form for samarbejde, så tror jeg, man kan komme et godt stykke, siger Christina Kiernan.