KL-udvalgsformand kalder kritik fra Statsrevisorerne for malplaceret

Kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad levet op til de fastsatte tidsfrister for de lovpligtige virksomhedsrettede tilbud til flygtninge og familiesammenførte. Sådan lyder det fra Statsrevisorerne, der kalder det ”utilfredsstillende”. Det er en middel kritik fra Statsrevisorerne.

For landets jobparate flygtninge og familiesammenførte har lovkrav på at modtage et virksomhedsrettet tilbud inden for en måned og et efterfølgende tilbud senest seks uger derefter.

Men kun i 50 procent af tilfældene er det første tilbud kommet rettidigt. For det andet tilbud gælder det kun 29 procent af tilfældene, lyder det i en rapport fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne, der har undersøgt området i perioden fra september 2021 til december 2024.

Men kritikken er malplaceret, mener Steen Christiansen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

– I KL har vi længe sagt, at man skal måle på resultater frem for proceskrav. For eksempel i forbindelse med, at man skal tilbyde det første virksomhedsrettede tilbud inden for fire uger. Vi mener, at lovgivningen er skruet forkert sammen på det punkt, siger han og fortsætter:

– Jeg er med på, at lovgivningen er, som den er, men der er en afgrunds forskel mellem kritikken og de resultater, som kommunerne rent faktisk leverer. Når vi kigger på, hvad kommunerne lykkes med, er det jo sådan, at beskæftigelsen for ikke-vestlige borgere de sidste 45 år aldrig har været højere, end den er nu. Jeg synes, kritikken er malplaceret i forhold til de resultater, man faktisk kan se. Det kan også ses på ukrainerne. Over 82 procent af de jobparate ukrainere er rent faktisk i job. Det er jo en stor succes.

82 procent er i arbejde

Netop ukrainerne har fyldt meget i den periode, Rigsrevisionen har kigget på. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der i 2021, 2022, 2023 og 2024 kommet 50.400 ukrainske statsborgere til Danmark.

Ifølge Statsrevisorernes beretning har der i perioden fra september 2021 til december 2024 været 21.831 personer på forsørgelsesydelse, hvoraf 92 procent er fordrevne fra Ukraine.

– Rigsrevisionen måler i en periode, hvor vi har fået rigtig, rigtig mange ukrainske flygtninge ind, og hvor kommunerne har kæmpet for at få løst den problemstilling, der var der. Og det er jo rent faktisk lykkedes, siger Steen Christiansen, der tror, at den manglende opfyldelse af proceskravene er et udtryk for, at kommunerne har været optagede af rent faktisk at lykkes med at skaffe de enkelte borgere job og bolig.

– Der har jo været et ekstremt fokus i kommunerne på at lykkes med det her, og når 82 procent af de jobparate ukrainere rent faktisk er i beskæftigelse, så synes jeg, at man er meget tæt på at kunne sige, at det har været en meget stor succes. Det er lykkedes gennem meget konkrete indsatser i kommunerne, hvor jobcentrene har haft fokus på at få dem i arbejde, og kommunernes socialforvaltninger har haft et fokus på at få de fornødne tilbud frem til ukrainerne. Det har været en integreret del af opgaveløsningen, som kommunerne har haft, siger han.

Lovkrav passer ikke til virkeligheden

Udvalgsformanden erkender, at kommunerne skal leve op til lovgivningen. Men når kommunerne er lykkedes med indsatsen – på trods af, at de ikke har levet op til lovkravene – bør man måske se nærmere på, om lovkravene er, som de bør være, mener han.

– Selvfølgelig skal kommunerne leve op til loven. Men på en lang række områder oplever kommunerne, at lovkravene ikke helt passer til virkeligheden. Så måske er det her også en anledning til at kigge på, om lovgivningen er skruet rigtigt sammen, eller om man skal ændre på den, så den tager udgangspunkt i den hverdag, som vi arbejder med i kommunerne, siger Steen Christiansen.

Han påpeger, at den nye beskæftigelsesreform netop har handlet om at bevæge sig væk fra proceskrav for i stedet at fokusere på at gøre det, der virker.

– Noget af det, der fyldte rigtig meget i forbindelse med reformen, var en kritik – især fra Folketinget og regeringen – af, at kommunerne brugte for meget tid på at sætte flueben i forskellige skemaer frem for at lykkes med at få folk i arbejde. Det her er lige præcis et billede på noget af det, vi gerne vil væk fra, og som vi også håber på, at vi kommer væk fra med beskæftigelsesreformen, siger han.