Vardes nye borgmester: ”Vi skal have modet til at tænke større”
Varde Kommunes nye borgmester, Sarah Andersen (V), vil tænke i nye retninger og sikre, at den i dag veldrevne kommune også i fremtiden – hvor der bliver flere ældre, og prisen for ydelser stiger – har noget at leve af. Og hun vil gøre det sammen med hele byrådet. For alle skal synes, det er fedt at gå til politik.
Foto: Jacob Schultz/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix
Sarah Andersen (V) er Varde Kommunes nye borgmester. Siddende Venstre-borgmester Mads Sørensen havde besluttet sig for ikke at genopstille, og da Sarah Andersen tilbage i januar blev spurgt, om ikke hun havde lyst til at stille op som Venstres spidskandidat i stedet, var svaret i første omgang ”tak, men nej tak”.
– Det er ikke groet i min baghave, at jeg skulle være borgmester. Det er alle mulige andre, der har haft nogle ambitioner på mine vegne og har set noget i mig, som jeg ikke selv så til at starte med, siger hun.
Hun var nemlig pjattet med at være sygeplejerske – det har hun arbejdet som i 25 år – og med sine politiske poster som henholdsvis formand for kommunens sundhedsudvalg og næstformand i Region Syddanmarks sundhedsudvalg.
– Men så valgte jeg noget andet. Jeg er vokset op på landet med køer, der tygger drøv. Og efter en drøvtyggende proces besluttede jeg mig for at sige ja til blive Venstres spidskandidat, siger Sarah Andersen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her