Klimapionererne fra Danmark: Fem kommuner er nu med i verdenstoppen

Sidste efterår blev Roskilde den første danske kommune til at opdatere deres klimahandlingsplan, så den lever op til den nyeste klimastandard fra det globale netværk C40 Cities, der flugter med Paris-aftalen.

Roskilde var ikke bare de første i Danmark. De var også blandt de første i verden. Og siden er flere danske kommuner kommet på den stadig meget beskedne liste over områder, hvis klimaplaner er certificerede efter de nyeste standarder.

Nu tæller listen fem danske kommuner – Roskilde, Aarhus, Assens, Lejre og Frederiksberg – og udover dem indtil videre kun de tre internationale storbyer Paris, Stockholm og Quito. Det vækker glæde hos Frank Schmidt-Hansen (K), der er formand for Klimaalliancen og Kommunernes Klimahandlingsudvalg.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi er det første land i verden, der er med i den her skala. Vi har fem kommuner, mens der kun er tre i resten af verden. Det, synes jeg, er ganske imponerende, siger han og fortsætter:

– Først og fremmest vil jeg gerne sende en stor anerkendelse til de fem kommuner, som har fået opdateret og recertificeret deres klimahandlingsplaner, for det er et stort arbejde. Det handler ikke bare om, at man lige sætter nogle flueben i et ark, og så er det løst. Det kræver, at man går i dybden og arbejder seriøst med det. Det kræver rigtig, rigtig meget arbejde.

Derfor er det også særligt imponerende, at det ikke kun er de store kommuner, der er med helt i front, mener han.

– De mindre og mellemstore er faktisk også med til at gå forrest her, siger Frank Schmidt-Hansen.

Og det er ikke fordi, landets 98 kommuner bare kan gøre det samme som deres naboer. Der er forskellige virkeligheder i enhver kommune, og det kalder på forskellige handlingsplaner.

– Der findes ingen facitliste for kommunerne under et. I nogle kommuner er transportsektoren den store udfordring. Andre steder er det landbruget. Man bliver nødt til at træde sin egen sti og finde de virkemidler, der virker bedst i den enkelte kommune.

Flere grunde til succes

Årsagen til de danske kommuners succes, som flere andre lande ad flere omgange har inviteret kommunerne og KL med til klimatopmøder for at fortælle om, skal ifølge formanden findes flere steder.

– Jeg ved jo ikke, hvordan man gør det andre steder, men hvis jeg kigger på vores egen banehalvdel, tænker jeg, at det skyldes måden, vi er organiseret på i Danmark. Det er ude i kommunerne, vi er tæt på borgernes dagligdag og på vores virksomheder. Og med den grønne trepart også med lodsejere, landbrug og naturforeninger. Det er jo det, der skal til for at lykkes med at få tingene til at ske i praksis, siger han.

Og så har landets borgmestre været gode til at tage ejerskab og politisk lederskab over opgaven.

– Det er sjældent, det skaber resultater, hvis man kommer og trækker noget ned over hovedet på folk. Og så tror jeg, at det handler om, at vi har påtaget os et tydeligt politisk lederskab på at prioritere den grønne omstilling og sætte en retning for det, siger Frank Schmidt-Hansen.

– Vi har været gode til at gribe opgaven både med politisk lederskab og dialog og inddragelse. Det er afgørende, for vi møder modstand, hvis vi laver tiltag, og vi ikke kan forklare vores borgere, hvorfor vi gør, som vi gør, fortsætter han.

Derfor er det også forstyrrende for arbejdet, når staten laver om på målsætningerne eller sætter nye deadlines for arbejdet.

– Det udfordrer os. For det er os, der skal stå på mål for, hvorfor vi gør, som vi gør. Når der kommer kontrameldinger, kan det godt være svært at stå i, siger Frank Schmidt Hansen.

Sidst, men ikke mindst, er kommunerne dygtige til at spille hinanden gode – ved at låne, lytte og lære af hinanden.

– Hvis man spoler tiden tilbage til 2018 og 2019, hvor DK2020 blev startet op af 20 pilotkommuner, er det jo dem, der har lagt grundstenen til, at de resterende 78 kommuner har kunnet spejle sig og se, hvordan de har grebet opgaven an, så alle ikke har skullet starte helt forfra. Jeg tror, det er afgørende, at vi kan lære af hinanden, så vi ikke laver alt for meget arbejde, der kan virke spildt. Vi gør meget for at vidensdele, og det er helt afgørende for, at vi kommer skridtet videre og får de sidste kommuner med, siger Frank Schmidt-Hansen.

Samarbejde er afgørende

I dag er cirka 20 kommuner ved at opdatere deres klimahandlingsplaner, så de lever op til de nyeste standarder, mens endnu flere står klar til at tage hul på arbejdet.

Og man kommer ikke udenom kommunerne, når det handler om at nedbringe Danmarks udledninger.

– Jeg tror, at alle er klar over, at vi ikke kommer i mål med den nationale målsætning uden kommunerne. Det er kommunerne, der har opgaven, og det er der, hvor vi skal lykkes med at skaffe opbakning og samarbejde med borgere, virksomheder og andre aktører for at komme i mål med alt fra opsætning af større vedvarende energianlæg, klimatilpasningsprojekter og nye naturområder, siger Frank Schmidt-Hansen og fortsætter:

– Vi kommer altså ikke i mål i Danmark, hvis ikke kommunerne byder sig til og hjælper med at løse opgaven.

Men kommunerne kommer heller ikke i mål uden hjælp. Frank Schmidt-Hansen mener, at ligesom virksomhederne kan lære noget af kommunerne, kan kommunerne lære noget af dem.

– Jeg tror, vi skal kigge hinanden over skulderen og udveksle alle de erfaringer, vi kan. Særligt i de store virksomheder møder jeg en stor velvilje i forhold til dagsordenen. Men så er der også en række mindre og mellemstore virksomheder, der måske ikke har musklerne til at allokere de ressourcer, der skal til. Der skal vi forsøge at gøre det mere fremkommeligt at lave tiltag, der går den rigtige vej, siger han.

Og så har samarbejdet med andre store aktører været afgørende.

– Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Realdania og regionerne, men også med vores videnspartnere, C40 og Concito. Det er ikke noget, vi løser alene, men noget, vi løser i fællesskab, det her, siger han.

Fasthold momentum

Efter en årrække i spidsen for både Kommunernes Klimahandlingsudvalg og Klimaalliancen, er Frank Schmidt-Hansen stolt af det, kommunerne har opnået.

Og når mange kommuner om lidt skifter ud i byråd og kommunalbestyrelser, håber han, at de nye medlemmer kan se værdien i det, der er blevet skabt.

– Vi er nået langt, og jeg håber, vi kan fastholde momentum. Vi skal fastholde det fokus, der har været de sidste fire år, for hvis man begynder at slå op i banen rundt omkring i landet, vil det være hammerærgerligt, konstaterer han.