OK-forhandlingerne skudt i gang med krav om fritvalg, børnepakke og lønstigninger

Alle medarbejdere skal have en reallønstigning. Landets kommunale medarbejdere skal også have en fritvalgskonto og mere fleksibilitet. Lønnet frihed på barnets første, anden og tredje sygedag skal fremover være en ret, og den dag, en medarbejder kaldes hjem på grund af sit barns sygdom, skal regnes som en nul-dag.

Sådan lyder kravene til overenskomstforhandlingerne i overskrifter fra Forhandlingsfællesskabet (FF), der er en paraplyorganisation for de omkring 500.000 kommunalt ansatte, overenskomsterne handler om.

KL vil som arbejdsgiver omvendt sikre, at kommunerne fortsat har attraktive arbejdspladser, og at flere lønkroner kommer ud lokalt i kommunerne.

– Jeg tænker, at uanset om man er arbejdstager eller arbejdsgiver, så har vi et fælles ønske om, at vi skal skabe nogle gode arbejdspladser, hvor medarbejderne har de rigtige rammer at arbejde indenfor. Fra et kommunalt perspektiv har vi også en interesse i, at medarbejderne har lyst til at blive længere, og at flere får lyst til at vælge kommunale arbejdspladser til. Vi har nemlig brug for at sikre, at vi er tilstrækkelig med medarbejdere, hvis vi skal lykkes med at levere den velfærd, borgerne forventer, sagde Sofia Osmani (K), KL’s chefforhandler på et pressemøde efter kravsudvekslingen.

Kommunerne skal kunne bruge løn forskelligt

Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib, der også er formand for FOA, lagde vægt på, at overenskomstfornyelsen sker under en ”sund og robust” økonomisk ramme og konkluderede dermed, at det bør udløse reallønstigninger til alle medarbejdere. Derudover gjorde Mona Striib det klart, at fagbevægelsens øvrige krav om mere fleksibilitet og fritvalg er svaret på det, KL peger på, overenskomstfornyelsen skal kunne.

For KL er det vigtigste at imødekomme rekrutteringsudfordringer i kommunerne, understøtte fleksible arbejdspladser og at sikre en samfundsøkonomisk ansvarlig lønudvikling og øget arbejdsudbud. Derudover vil KL gøre det lettere at sætte overenskomstaftalerne i en lokal kontekst.

– Vi ser gerne, at flere af lønkronerne kommer ud og arbejder lokalt i kommunerne, for det er i høj grad her, man kender udfordringerne med rekruttering og fastholdelse, og derfor også ved, hvor lønkronerne giver størst værdi. Kommunerne er meget forskellige, vores rammevilkår er ikke ens, og derfor kan det også være lidt forskelligt, hvad der giver god mening, sagde Sofia Osmani.

Fleksibilitet skal hænge sammen med arbejdsudbud

Parterne har også til opgave at finde ud af, hvordan de laver en model for ”bæredygtig og fleksibel løndannelse”. En opgave, der følger 650 millioner kroner med til fra treparten i 2023, der gav nogle grupper et særligt lønløft.

– Hvordan det helt konkret skal gøres, og hvad det præcis indebærer, tænker jeg, vi gemmer til forhandlingslokalet, men helt overordnet handler det blandt andet om, at løn skal bruges mere aktivt på de områder, hvor der er rekrutteringsudfordringer, sagde Sofia Osmani.

Om udvalgte grupper skal have mere end andre, ville Mona Striib ikke svare klart på. Hun henviste blot til, at overenskomstaftalerne ofte har håndteret ”formålspuljer” for eksempel med henblik på at rekruttere sosu’er. Og så gjorde hun klart, at en børnepakke med ret til mere frihed ved barns sygdom ikke skal under en fritvalgsordning.

– Barns sygdom er ikke noget, man vælger. Det er en situation, man er udsat for, når man er forælder til børn, som ikke kan komme i daginstitution, fordi de er syge. Derfor synes vi ikke, det skal ligge i en fritvalgsmodel, sagde Mona Striib og tilføjede, at hun forventer, midlerne til sådan en ordning skal komme fra rammen.

At medarbejderne gerne vil tale fleksibilitet, har Sofia Osmani forståelse for. Men det skal hænge sammen med, at der er medarbejdere nok, understreger hun over for Danske Kommuner.

– Hvordan vi kommer til at forholde os konkret og individuelt til det, kan jeg ikke sige noget om nu, for det er det, vi skal til at forhandle om. Men jeg har stor forståelse for deres synspunkter. Man skal bare hele tiden holde det op imod, at der også er et ønske om, at vi rent faktisk har nogle medarbejdere, der kommer på arbejde og leverer den service, borgerne forventer og har krav på. Så fleksibilitet skal være balanceret op mod arbejdsudbuddet, siger Sofia Osmani.

KL og Forhandlingsfællesskabet begynder for alvor forhandlingerne den 6. januar. De nye overenskomster skal træde i kraft 1. april.