Gå til hovedindhold
EU
Jura
Udsatte boligområder

EU-domstol: Lov om parallelsamfund kan være direkte diskriminerende

Et hovedkriterie i loven om parallelsamfund kan være ”direkte diskriminerende” mod ikke-vestlige borgere. Det har EU-domstolen vurderet torsdag. KL har nu rakt ud til regeringen.

Mjølnerparken i København er et af de boligområder, som har mærket konsekvenserne af loven om parallelsamfund. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

18. 12. 2025 - kl. 18:29
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

EU-domstolen har torsdag vurderet, at den danske lov om parallelsamfund kan være ”direkte diskriminerende”.

Hvert år offentliggøres den omstridte parallelsamfundsliste, der blandt andet udpeger såkaldte omdannelsesområder. Med udpegningen følger lovpligtige udviklingsplaner, der blandt andet omfatter, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes for eksempel ved salg eller nedrivning.

Østre Landsret havde bedt EU-domstolen vurdere, hvorvidt det er diskriminerende at opgøre beboersammensætninger ud fra, hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der bor i området.

Det skete, efter beboere i Mjølnerparken i København havde stævnet staten, fordi de mente, at lovgivningen var diskriminerende. Også i Schackenborgvænge i Slagelse Kommune har man rettet sager mod staten.

”Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i »omdannelsesområderne« udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig. Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov,” skriver EU-domstolen i en pressemeddelelse.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her