Hvad gør vi, når strømmen går, eller der er it-nedbrud? I København spiller de sig til svaret

Klokken er 9.00 om morgenen den 18. december. Kaffemaskinen ville ikke tænde i morges, og du kunne heller ikke riste din vanlige morgenbolle.

Store dele af Sjælland er vågnet op til mørklagte gader, trafiklys, der er gået i sort, og huse og bygninger, der står uden varme og lys, efter en brand i en stor transformerstation har slukket strømmen i hele Københavnsområdet.

Temperaturen er lige omkring frysepunktet, og strømnedbruddet har lammet den offentlige transport, overbelastet mobilnettet og fået banker og butikker til at lukke af sikkerhedshensyn. Politiet har sendt flere patruljer på gaderne for at forhindre uro og indbrud, og det vides ikke, hvornår strømmen vender tilbage. Vurderingen er, at det kan tage mange timer eller sågar flere døgn.

Sådan lyder begyndelsen på ét af scenarierne i det nye dialogspil Kriseklar, som er udviklet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I et andet scenarie betyder et it-nedbrud, at der ikke er adgang til fagsystemer, mails eller andet, der kører på netværket. Men hvad gør man så?

Det er det spørgsmål, medarbejdere og institutioner ved hjælp af spillet skal forsøge at finde svar på, fortæller Karina Rohr Sørensen, leder af Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune og en af initiativtagerne til Kriseklar.

–  Vi vil gerne hjælpe de institutioner, som er helt ude ved borgerne og har supertravlt i hverdagen, så det bliver nemt for dem at opdatere deres lovpligtige beredskabsplaner og føle sig godt klædt på til en krise, siger Karina Rohr Sørensen.

Medarbejderne skal være trygge

I takt med at verden er blevet mere usikker, og prepping og beredskab er rykket højere op på dagsordenen, fylder det også mere i kommunerne. Og i socialforvaltningen i København kiggede de med misundelse på kollegaerne i sundhedsforvaltningen, der var noget længere fremme.

– Spørgsmål om, hvordan vi gjorde det ene og det andet begyndte at fylde mere og mere, og samtidig kunne vi se, at sundhedsforvaltningen var super langt fremme i forhold til prepping og planer på plejehjem. Men den store forskel er, at deres institutioner ligner hinanden. På et plejehjem har du en relativt velbeskrevet målgruppe. Vores udfordring er, at vi har mange målgrupper lige fra udsatte børn og unge og ungdomshybler til døgninstitutioner for udsatte voksne både med handicap eller med sociale problemer. Vi kan ikke lave en one size fits all, siger Karina Rohr Sørensen.

Og i en verden med mange målgrupper er medarbejderne også vant til at håndtere lidt af hvert. Målet med dialogspillet er derfor i høj grad at gøre medarbejderne trygge ved, at de har en plan, hvis en krise rammer.

– I vores tilbud er vi vant til i det små og i det daglige at håndtere alt muligt uventet. Det kan være alt fra en influenzaepidemi, der betyder, at halvdelen af medarbejderne må lægge sig syge, til episoder, hvor en borger reagerer meget voldsomt, og det skaber noget usikkerhed. Uanset hvilket tilbud eller hvilken institution, du kigger på, er de vant til i det daglige at være omstillingsparate, siger Karina Rohr Sørensen og fortsætter:

– Derfor ønsker vi med spillet at gøre det så konkret og overskueligt som muligt for dem, hvis der sker en krise, mens de er på arbejde, og give dem muligheden for at få talt igennem, hvad de gør, hvis strømmen går. Og så de bliver mindet om, at de jo har tæpper liggende der og lommelygter der.

Mere Kriseklar på vej

Dermed tjener spillet ifølge Karina Rohr Sørensen to formål. Dels at sikre, at institutionerne er klar til at tage hånd om de sårbare borgere, de har ansvar for, hvis der opstår en krise, og dels at skabe tryghed hos medarbejderne.

– Det handler også meget om, at medarbejderne har en tryghed i, at det her har vi øvet sammen og talt om. Hvis der kommer en krise, er der ret stor sandsynlighed for, at det ikke er nøjagtigt, som vi har forberedt, men så har vi øvet os kollektivt i at overveje, hvad der er det vigtigste nu og her, og hvordan vi sikrer kerneopgaven, siger hun.

På de enkelte institutioner er Kriseklar blevet spillet på personalemøder, og i opstartsfasen har Karina Rohr Sørensen haft mulighed for at følge med og opleve, hvordan medarbejderne hurtigt har levet sig ind i scenarierne.

– De har virkelig grebet præmissen og sat sig ind i, at nu er strømmen gået, eller at al it er nede. Det har også imponeret mig, hvor hurtige og gode medarbejderne er til at udvikle kollektive løsninger. Vi var for eksempel ude at spille det med Københavnerteamet, som er en gadeplansindsats. Der er de jo så i scenariet ude at gå en aften, hvor alt strømmen er gået, og de ikke kan kommunikere med hinanden. Men de var lynhurtige til at kigge på hinanden og sige: ”Nå ja, det kan da godt være, vi ikke kan få fat i hinanden, og at det ikke lige står et eller andet sted, hvad vi skal. Men vi ved, at vi skal være tryghedsskabende gennem dialog. Det må der være endnu mere behov for nu.”

Der er også allerede udviklet en anden version af Kriseklar målrettet kontoransatte, og så er et Kriseklar også på vej til borgerne, ligesom det er planen at udvide med klimascenarier i det nye år.

– Vores håb er, at på samme måde som man har en årlig brandøvelse, så bliver det her noget, man bare gør og øver sig på. Det handler dybest set om at geare os til at tænke tankerne og føle os klar til en krise, og jeg oplever, når vi arbejder med det her, at vi hele tiden bliver bedre og bedre rustet, siger Karina Rohr Sørensen og tilføjer, at Københavns Kommune gerne deler spillet, hvis andre kan bruge det.

– Vi har en fælles forpligtelse i hele landet til at prøve at hjælpe hinanden så godt som muligt igennem de kriser, der måtte komme. Vi skal have afmonteret frygten og erstattet den med fællesskab og samfundssind. Så er vi godt rustet.