Kongehusekspert: Nytårskur for borgmestrene er et markant skridt og en demokratisering af kongehuset
Den 5. januar er landets 98 borgmestre inviteret til nytårskur hos kongeparret. Det er første gang nogensinde. Og ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, er der tale om et meget markant skridt – og et skridt på vejen mod kongeparrets demokratisering af kongehuset.
Sådan så det ud, da der i januar var nytårskur på Christiansborg Slot. Foto: Kongehuset
En håndfuld dage inde i det nye år skal landets nye borgmestre til et helt særligt arrangement. For første gang nogensinde har Kongehuset nemlig inviteret samtlige 98 borgmestre til nytårskur på Amalienborg.
Hidtil har det kun været borgmestrene fra Gentofte og Frederiksberg, der har været inviteret til kur. Men på grund af et ønske om at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen, har kongehuset valgt at invitere alle landets borgmestre.
Den bredere gæsteliste er ifølge Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert, et stort skridt for kongehuset.
– Det er ret markant, for det sker ikke så tit, at man ændrer på, hvem der inviteres med. I år passer det superfint, fordi der også lige har været et kommunalvalg. Så bliver det også en slags velkomst til både de nyvalgte og de genvalgte, der netop har fået bekræftet deres mandat, siger han.
Den nye nytårskur handler ifølge Lars Hovbakke Sørensen om, at kongeparret er i gang med at demokratisere kongehuset.
– Det nye er, at man laver en demokratisering af nytårskurene, hvor det er nogle andre typer mennesker, der kommer med i højere grad end før. For eksempel netop borgmestrene. Det nye kongepar har sådan en idé om, at de gerne vil demokratisere hele kongehuset. Det er det også et udtryk for, når de eksempelvis nedskalerer det her med de kongelige hofleverandører og særlige protektioner, siger han.
Traditionelt har nytårskurenes gæstelister været præget af personer på formelle poster og med tilknytning til adelen og andre gamle institutioner, forklarer han.
– Traditionelt har det været meget præget af personer, der har været i de her rangklasser, og som har haft nogle formelle poster. Man har også haft personer med tilknytning til adelen og forskellige andre gammeldags institutioner. Det nye er, at man laver en demokratisering af nytårskurene, hvor det er nogle andre typer mennesker, der kommer med i højere grad end før. For eksempel netop borgmestrene, siger han og fortsætter:
– Det nye kongepar går meget ind for, at der ikke skal gøres forskel på folk. Der skal ikke være nogen, der er favoriseret, fordi de har en bestemt virksomhed, en gammel adelstitel eller en eller anden rangklasse, der ikke spiller nogen særlig rolle i samfundet i dag.
Borgmestrene repræsenterer demokratiet, fordi de er folkevalgte, og så repræsenterer de hele Danmark. Derfor passer det godt at få dem til nytårskur.
Og ifølge Lars Hovbakke Sørensen ligger der også et branding-aspekt i det for kongehuset.
– Kongehuset er en gammel institution, der traditionelt har været knyttet til bestemte dele af samfundet, som ikke i dag spiller så stor en rolle i folks bevidsthed, som eksempelvis borgmestrene gør det. Det handler om at få nogle folk ind, som befolkningen i bredere forstand kan identificere sig med. Og det kan de måske bedre med en borgmester fra deres lokalområde end en eller anden adelig. Så når man laver denne udskiftning, er det et led i at sikre, at kongehuset fortsat har folkelig opbakning, siger han.
Mens der ikke bliver tid til længere snakke med kongeparret, kan borgmestrene ifølge Lars Hovbakke Sørensen godt nå at få gjort opmærksom på noget, der rører sig i deres kommuner.
– Kongen har ingen politisk magt til at ændre på de ting, men alene det, at der er en kommunikation begge veje, betyder rigtig meget. Det betyder noget, at kongen lytter til, hvad man har at sige, og han er jo kendt for at være rigtig god til at lytte og tale med folk, siger Lars Hovbakke Sørensen.