Sol, måne og stjerner stod helt rigtigt, og nu har de lokale treparter leveret et historisk gennembrud

For et år siden fik landets kommuner, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening en opgave, som de lige siden har knoklet for at løse i de lokale treparter. Nu skriver de historie.

Alle landets kommuner har nemlig principvedtaget de omlægningsplaner, som de i alt 23 lokale treparter har udarbejdet.

Det betyder, at der nu er lavet en samlet skitse for den store omlægning af de danske arealer, som aftalen om grøn trepart satte i gang i sommeren 2024.

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, er selvsagt glad.

– Det føles som efter enhver stor eksamen, hvor man er kommet ud på den anden side med et godt resultat. På den ene side er der selvfølgelig en enorm stolthed over, at vi gjorde det. Mange var skeptiske og tænkte, at det næsten ikke ville kunne lade sig gøre. Og så er der selvfølgelig også en lettelse over, at vi lykkedes, og en ydmyghed, fordi vi godt ved, at ét er at lave en plan, og noget andet er at sørge for, at planen bliver gennemført, siger han.

Med planerne har de lokale treparter ikke bare levet op til målsætningerne, der lød på 13.800 tons kvælstofreduktioner og 140.000 hektar lavbundsjorder.

Med skitserede projekter for knap 19.600 tons kvælstof og 251.000 hektar lavbundsjorder har de overgået dem med længder. Og sådan skulle det være, lyder det fra Johannes Lundsfryd Jensen.

– Jeg havde håbet, det ville blive sådan. Det er altafgørende at planlægge for mere, end der skal bruges. Ellers kan vi ikke nå i mål. For når planerne møder virkeligheden, vil der være projekter, hvor lodsejerne ikke er helt klar, eller hvor det timingmæssigt ikke passer godt i forhold til bedriften, siger han.

Han hæfter sig ved, at der er planlagt for næsten 20.000 tons kvælstof. Selvom det ikke er sikkert, det hele bliver indfriet, er det godt, at der er lagt op til en stor indsats.

– Vores have har det virkelig skidt, så der er et ekstremt stort behov for at få nedbragt udvaskningen af kvælstof, siger Johannes Lundsfryd, der også glæder sig over den store ”overplanlægning” af lavbundsindsatser.

– Jeg havde selv fornøjelsen af at være formand for det ekspertudvalg, der skulle rådgive regeringen om, hvordan man kunne udtage flere lavbundsarealer hurtigere. I vores jubeloptimisme endte vi med 24 anbefalinger og en vurdering af, at potentialet var på 180.000 hektar. Nu har vi peget på 250.000. Det fortæller en historie om, hvor vild en bedrift, det egentlig er, kommunerne har været i spidsen for.

En unik model og en hyldest til pragmatikken

Men kommunerne har ikke gjort det alene. For at nå frem til det resultat, der nu er landet, har alt skullet spille. Og det har det gjort, mener Johannes Lundsfryd Jensen.

– Alt skal stå rigtigt i sol, måne og stjerner, for at det her kan lade sig gøre. Og det har det så gjort. Derfor har vi fået det kæmpestore gennembrud, siger han.

Bag gennembruddet ligger flere vigtige greb, der har gjort det hele muligt.

– Det har været en unik måde at gå til opgaven på. Nogle gange taler man om den perfekte storm, når noget skal gå dårligt. Jeg ved ikke, hvad det modsatte hedder. Men det er det, vi har haft her, siger han og fortsætter:

– Det har ikke kunnet lade sig gøre uden Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer. Vi har haft en bred flertalsregering henover midten med Venstre og Socialdemokratiet, der tit har stået på hver sin side i de her sager. Vi har haft en minister, der reelt – ikke bare som en overskrift - er gået ind i et implementeringsrum og løst konkrete problemer og fjernet sten på vejen.

Han kalder måden, man har arbejdet på, for helt unik – med treparter og et ministerie, der er sat i verden for at implementere. Men ude i kommunerne har det ikke været nyt.

– Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den måde at arbejde med politik på, som trepartsministeren har gjort i denne omgang, minder utrolig meget om den måde, vi arbejder med politik på i kommunerne. Det handler om at komme ud og tale med folk, være praksisnære, pragmatiske og samtidig handlekraftige, når det kræver det.

Og resultatet er en hyldest til netop det pragmatiske.

– Når det pragmatiske lykkes, kan vi rykke verden. Søren Kierkegaard sagde engang, at man skal kunne bøje sig selv, hvis man skal bøje verden. Der er rigtig mange her, der har bøjet sig selv, for at vi kan bøje verden, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han peger også på den hårde deadline og det tidspres, den har lagt ned over opgaven, som en katalysator for de lokale treparters succes.

– Hvis der er en fælles oplevelse af, at det er vigtigt at få tingene løst, og der samtidig er et pres udefra, så får man det jo også gjort. Nogle gange kan det være positivt for processer, at der er et pres på tiden, så man bliver nødt til at bruge tiden på at tale sig nærmere på hinanden, og man ikke når at tale sig fra hinanden igen, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Det bliver svært, men det skal nok gå

Med planerne på plads begynder næste skridt i den store omlægning af Danmark på den anden side af nytår. Og det kan godt blive en sværere omgang end den, de lokale treparter har været igennem indtil videre. Her skal der nemlig indgås frivillige aftaler med de lodsejere, der skal lægge jord til projekterne i de mange omlægningsplaner.

– Man starter altid med det lavthængende frugter, så vi må forvente, at det bliver vanskeligere, jo længere vi kommer frem. Der tror jeg, de nye byråd og kommunalbestyrelser har en enorm opgave i at holde folk ombord og være dem, der sørger for at binde tingene sammen, være pragmatiske og finde løsninger frem for at kaste sig ud i de store ideologiske bråvallaslag, siger Johannes Lundsfryd Jensen, der fortsætter:

– Det bliver en svær opgave. Det har også været en svær opgave at lave planerne, og hatten af for det store stykke arbejde, som mange medarbejdere har gjort rundt omkring. Det lykkedes. Nu bliver det måske meget sværere. Men vi har også alle sammen bundet os til masten, så hvis skibet først begynder at tage vand ind, har vi også en fælles interesse i at få lukket hullet i en fart.

Han tror derfor på, at det nok skal lykkes også at implementere de planer, der er blevet lavet i hele landet. Men han er ikke sikker på, det bliver på den måde, man har regnet med.

– Det bliver en langt mere dynamisk proces. Jeg tror på, at vi kommer i mål – men jeg tror, det bliver på en anden måde, end det står i planerne, fordi de skal bearbejdes mange gange, før de bliver til virkelighed, siger han.

Da arbejdet blev skudt i gang for et års tid siden, var Johannes Lundsfryd Jensen optimistisk. I et interview med Avisen Danmark erklærede han, at han var sikker på, at han et år senere ville kunne drikke et glas champagne med Jeppe Bruus (S).  

Og den var god nok. Planerne kom i hus, og der er noget at fejre.

– Så det kan da være, jeg skal have inviteret trepartsministeren på champagne. For vi skal huske at fejre vores succeser. Vi har en tendens til at altid bare at skynde os videre til den næste opgave. Men her er virkelig noget at fejre, siger Johannes Lundsfryd Jensen.