Om lidt er der valg: Aarhus gør sig klar til at klæde nye byrådsmedlemmer ordentligt på
Når det nye byråd næste år træder ind ad dørene i Aarhus Kommune, er der formentlig mange nye medlemmer. Allerede nu er kommunen godt i gang med at forberede sig på, hvordan de bedst muligt forbereder de nye byrødder og kører dem i stilling til lokalpolitisk arbejde i en ny virkelighed.

Foto: Colourbox
Med et kommunalvalg lige om hjørnet er forberedelserne allerede godt i gang i Aarhus. For der kommer sikkert nye ansigter i byrådet, og de ansigter skal tages godt imod.
Derfor har kommunen nedsat et midlertidigt opgaveudvalg, der – med borgmesteren i spidsen – skal sikre de bedst mulige rammer for det kommende byråd.
Op til hvert kommunalvalg handler forberedelserne om noget nyt. Denne gang kører arbejdet i tre spor. Det ene er et analysespor, der skal afdække, hvor der er særligt pres på organisationen, mens et andet sætter fokus på arbejdsvilkårene for byrådsmedlemmerne. Det sidste handler om de overordnede ”Aarhus-mål” for den kommende byrådsperiode.
– Jeg tror, det er rigtig rart, når man kommer ind som nyt byrådsmedlem, at man ikke bare bliver kastet direkte ind i sit første byråds-, magistrats- og udvalgsmøde, siger chefkonsulent Ina Bøge Eskildsen, der sammen med sine kolleger Stine Munk Kamstrup go Jens Christian Sandbjerg står for de tre spor.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her