Derfor stiller de op i kommunalpolitik – og sådan afspejles det i deres ledelsesform

Til efteråret er der valg, og der bliver med garanti masser af nye ansigter i byråd og kommunalbestyrelser landet over, når de indtræder i januar 2026. Nye ansigter, der kommer fra forskellige baggrunde og med nye idéer og ambitioner for det lokale folkestyre.

Selvom alle – nye såvel som gamle kandidater – er forskellige, er der alligevel fælles træk, når det handler om deres motivation for at stille op. Og motivationen for at ville lede det lokale demokratiske fællesskab i en kommune er værd at dykke ned i, når kun tre procent af befolkningen i dag er medlem af et politisk parti.

Det mener Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Og derfor har de valgt at undersøge det.

– Demokratiske fællesskaber er fundamentet for vores samfund. Det gælder kommunerne, som vi har undersøgt her, men logikken er den samme for regionerne og Danmark som helhed. I disse fællesskaber træffer politikerne - på vegne af borgerne - beslutninger, der afbalancerer forskellige interesser. Tydelig politisk ledelse af disse fællesskaber er essentielt for at sikre, at de fungerer godt og skaber værdi for borgerne, siger professor Lotte Bøgh Andersen, der sammen med en anden professor, en ph.d.-studerende og en AC-fuldmægtig ved centret står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.