Flere medarbejdere og et bedre tilbud har sparet Aarhus millioner på det specialiserede socialområde
En ny model at arbejde efter på det specialiserede socialområde for unge har vist gode resultater i Aarhus Kommune. De unge er mere tilfredse, medarbejderne ligeså, og prisen for hele molevitten? 37 millioner kroner mindre end med den tidligere indsats.

Foto: Colourbox
Udgifterne på det specialiserede socialområde går kun en vej: op. I Aarhus Kommune er de lykkedes med at tage lidt af toppen.
Her er myndighedsområdet for unge med autisme og handicap blevet lavet om, så der er blevet ansat flere medarbejdere, og kvaliteten i kommunens sagsbehandling er blevet styrket. Den nye indsats, der hedder TPU - ’Tættere på de unge’ – har ud over et løft i kvaliteten også givet en besparelse på 37 millioner kroner i 2024.
– Vi har fået en del flere medarbejdere, men de sidder alle med lidt af det hele, så de kan tænke hele paletten af indsatser ind. Det har givet større tilfredshed fra familierne og de unge mennesker. Metodecentret har undersøgt det, og det viste sig, at der var signifikante resultater på både økonomi-, indsats- og tilfredshedsdelen. Også blandt rådgiverne, der fik større arbejdsglæde, fortæller Rikke Wonsyld Boye, der er afdelingsleder for TPU i Aarhus Kommunes Ungecenter Rådgivning og Visitation.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her