Jobcenterchefer advarer før stor reform: Besparelse risikerer at ramme de svageste

I over to år har landets jobcentre befundet sig i lidt af et limbo. Da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blev enige om at gå i regering og opridsede deres visioner i regeringsgrundlaget, lød det nemlig, at landets jobcentre skulle lukkes, og at der skulle spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Og nu lader en beskæftigelsesreform endelig til at være tæt på. En ekspertgruppe er i mellemtiden kommet med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, og foreløbig har regeringen i et oplæg til den kommende beskæftigelsesreform lagt op til, at der skal fjernes mere end 500.000 tvungne samtaler for borgerne, og at cirka halvdelen af alle særregler på området skal afskaffes. Og så skal landets jobcentre nedlægges, som det lyder – ekspertgruppen har peget på, at kommunerne i stedet skal gives større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Derudover hænger besparelsen på tre milliarder kroner ved.

Og det beløb bekymrer jobcenterchefer landet over.

– Vi er bekymrede for den store besparelse, som har været præmissen for hele arbejdet med den kommende reform. Nu kender vi jo ikke indholdet af, hvordan den endelige aftale kommer til at se ud, men ud fra de meldinger, der er kommet indtil videre, så har vi særligt en bekymring for nogle af de svageste borgere, fordi der bliver lagt op til, at vi i mindre grad skal være i kontakt med dem, siger Dorthe Espenhein, afdelingschef for borger, arbejdsmarked og erhverv i Albertslund Kommune.

Hun fremhæver, at jobcentret i dag lykkes med at få hjulpet nogle af de svageste borgere ind i et arbejdsfællesskab – for eksempel i lønnede timer.

–  Når vi hjælper ledige ud i lønnede timer, kræver det et relativt stort arbejde. Vi har en kontakt med borgeren, vi har kontakt med virksomhederne for at prøve at finde et match. Det er noget, vi i mindre grad vil have mulighed for at gøre, hvis vi ikke har de samme ressourcer. Og det vil betyde noget for den enkelte i forhold til at blive en del af et arbejdsfællesskab, siger Dorthe Espenhein og tilføjer:

– Hvis vi ikke længere har ressourcer til at løfte den opgave, det er at hjælpe ledige ud i lønnede timer, vil det få store konsekvenser for den enkelte. Man risikerer at lade nogle i stikken.

Risikerer at miste grebet

Samme bekymring har Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune.

– Vi ser jo, at de ledige på forunderlig vis kan blive flyttet til job eller uddannelse – eller meget tæt på – med nogle af de tilbud, vi har i dag. For eksempel kan en virksomhedsrettet indsats eller ordinært lønnede timer løfte dem, så de får en oplevelse af at kunne noget, de ikke selv havde troet, de kunne. Og så går de lige pludselig fra måske at være på langvarig forsørgelse til at blive næsten selvforsørgende. Det ser vi jo hver eneste dag. Hvis man ikke har midlerne til at fastholde den aktive indsats, kan det blive farligt, siger hun og fortsætter:

– Den aktive indsats og vedvarende kontakt er bare det, der virker. Vi virker - medarbejdere og virkeligheden virker. Lige pludselig ser vi udsatte, som har været langt fra beskæftigelse, komme i gang, fordi de møder den rette person, som de får tillid til, og som løfter dem og hjælper dem.

Men det er ikke kun den enkelte, det risikerer at gå ud over. I en tid med historisk lav ledighed, frygter Charlotte Burvil også, at det kan ende med at koste flere penge til overførselsindkomster, hvis kommunerne skal skære på indsatserne til ledige.

– I kommunerne har vi store udgifter til overførselsindkomster. Det er peanuts, vi bruger på indsatser ved siden af. Derfor skal man virkelig være varsom med at spare på indsatserne, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for udgifterne til ydelser, siger arbejdsmarkedschefen.

Arbejdsmarkedschef-kollegaen Kim Ulv Helleland Christensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune nikker genkendende til værdien af det arbejde, jobcentrene hver dag leverer. Men der mangler en anerkendelse og forståelse af, at det netop er en god og tæt dialog med borgerne, en god opfølgning og individuelle planer, der har stor værdi i forhold til at hjælpe særligt de sårbare grupper ind på arbejdsmarkedet, mener han.

– Det har vi opbygget en masse erfaring med, og det er noget af det, vi risikerer at miste grebet om, hvis man slækker for meget på indsatsen, siger Kim Ulv Helleland Christensen, der også advarer mod at underkende betydningen af, at de ledige bliver mødt med nogle forventninger.

– Jeg kan godt forstå signalet om, at vi måske skal gøre knap så meget for de jobparate ledige. I virkeligheden skal de kunne klare sig selv, så de behøver måske ikke den individuelle og meget håndholdte indsats. Men jeg tror, man underkender, hvor stor betydning, det trods alt har, at der er nogle forventninger til borgerne, og at der er hjælp og støtte at hente til at komme i gang igen, hvis man bliver ramt af ledighed, siger han.

En kommunal indsats virker

I Odense glæder koncernchef for job og virksomhed i Odense Kommune Gorm Hjelm Andersen sig over, at regeringens oplæg i mange henseender flugter med ekspertgruppens anbefalinger. Og ikke mindst, at der er lagt op til, at beskæftigelsesindsatsen i høj grad fortsat skal være kommunalt forankret. Men regeringen har også lagt op til, at private aktører og a-kasser skal spille en større rolle. Og det er noget, der skaber panderynker i Odense.

– I forhold til at bruge private aktører har erfaringerne vist, at det ikke gør indsatsen bedre – tværtimod bliver det dyrere. Med de erfaringer, vi har, er det ikke en klog beslutning. Men hvis man vælger at gøre det, må de også tage hele ansvaret og stå ved det, siger Gorm Hjelm Andersen og fortsætter:

– Det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis det hele lå hos kommunerne, fordi vi har kontakten til virksomhederne – det har a-kasserne ikke. Jeg har ikke oplevet, at de skaber åbninger på virksomhederne for de ledige.

Kim Ulv Helleland Christensen ser gode muligheder i de frihedsgrader, regeringen lægger op til. Og som ikke mindst er tiltrængt, fordi de mange regler i høj grad er årsag til den kritik, der har fyldt omkring jobcentrene, mener han.

– Kritikken hele vejen igennem er gået på, at det ikke altid er den mest fornuftige måde, vi har brugt ressourcerne på. Det har handlet om at opfylde nogle formalia, siger Kim Ulv Helleland Christensen og fremhæver, at jobcentrene også selv længe har råbt op om, at man er underlagt et rigidt system.

Frihed kan give nye muligheder

Også i Albertslund fylder de rigide regler og krav hos medarbejderne, og kortlægninger har vist, at der kan gå meget tid hos den enkelte med at administrere de mange regler, fortæller afdelingschef Dorthe Espenhein.

Derfor er det positivt, at der er lagt op til at sløjfe regler i tusindvis, mener hun, der også kan se muligheder i at få friere rammer til at organisere sig.

– Det er noget, vi hilser velkomment, for det vil betyde, at vi kan arbejde mere helhedsorienteret med borgerne, siger Dorthe Espenhein og tilføjer:

– Vi har på mange måder et omfattende regelsæt. Det vil selvfølgelig give nogle muligheder, hvis der bliver mere frihed. Men der mener jeg fortsat, det i høj grad er vigtigt at kigge ind i effektmålinger og lignende og holde øje med, hvad der virker. For vi skal selvfølgelig sikre, at vi fortsat har indsatser, som sikrer, at vi får borgere ud i job eller uddannelse.

Med færre regler kan beskæftigelsesindsatsen også blive billigere, lyder det fra Viborgs arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil. Men om det kan lykkes at spare tre milliarder, uden det kan mærkes, tvivler hun på.

– Helt overordnet tror jeg på, at hvis vi bliver frisat, kan vi også gøre det billigere. Men jeg har stadig svært ved at se, hvordan vi skal finde tre milliarder kroner. Det er rigtig mange penge, og i alle de år, jeg har været i beskæftigelsesindsatsen, har det været tydeligt, at det er utrolig vigtigt, at man laver en aktiv indsats. Og det må ikke være sådan, at vi ikke har råd til at lave en aktiv indsats.

Derfor kræver det også, at politikere og forvaltninger prioriterer ud fra, hvad der virker. Det vil være farligt at skære ned én til én, mener hun. Mest af alt håber hun dog på, at der snart kommer klarhed – både for borgere og medarbejdere.

– Vi er efterhånden utålmodige og vil meget gerne snart se en politisk aftale. Når det er sagt, synes jeg virkelig, vores medarbejdere har været dygtige til at lægge det her bag sig. Jeg tager virkelig hatten af for, at de stadig løser den kerneopgave, de er sat i verden for at løse.